Medbør

Jeg dummede mig igen
gled ned i initativløshed
straffede mig selv for min
tossede adfærd
Gad intet
ville intet
blev sortsynet
lagde mig under dynen
flygtede

Flygtede fra mig selv
gik i sort
hørte telefonen ringe
gad ikke stå op og tage den
hørte den irriterende lyd af telesvarerens hylen
om at der var besked

Kroppen væltede ud af sengen
aflyttede telesvareren
Ingenting
kun en skrattende lyd

Men
Du ringede
kunne høre jeg var opgivende
jeg fortalte om de ting jeg var blevet ked af
ked af min egen dovenskab
træt af mit eget selvhad

Fortalte at jeg ikke havde solgt noget ved udstillingen
i festugen

Jeg skammer mig over min egen mangel på selvdeciplin
og selvkontrol
Hvornår finder jeg den gyldne middelvej
Er det nu
I dette øjeblik

Jeg har jo erkendt det hele
kender mig selv for meget
Det er et tvivlsomt bekendtskab
Jeg har jo Livets modstander i mig selv
Og troen på at livet er godt
er intakt

At jeg vil vinde den kamp jeg nu er i gang med
ved jeg

Jeg giver ikke op
holder ud til enden
begejstres igen af solen
af roserne uden for mit vindue
af vindens brusen

Mit hjerte fryder sig over min datters utrolige livsbegejstring
og kærligheden mellem hende og mig
holder mig oppe
Hun er min perle

Shila
du har mig kær
ikke romantisk kærlighed
men ægte næstekærlighed
Du vil hjælpe
sætte mig fri
Du kender depressionens grufuldhed
Du ved hvordan det er
når alt bliver sort

Men med din hjælp
kom jeg i tøjet

Shila
du fandt mig
en frelsende engel

Du vil at jeg skal have det godt
og jeg vil at du skal være glad
glad for dig selv
selvagtelse og
selvdiciplin

Din stemme er som rosen
jeg er meget taknemmelig
for at Gud sendte dig
Du er tro