|
|
|
Digte |
|
|
|
Til dig min blomst
Min broder, min påskeblomst
du skinner i mørket
du synger gennem fuglene
din skønhed viser du i de unge piger
de gamle koner
Du gendriver pessimismen
lader den komme til orde
men den ryster du af os
og vi vågner
med iver for at virke
Jeg bobler af fryd
skulle dog sørge
men sorgdragten skifter du ud med en blomsterpragt
|
|
|
|
Langfredag 2002 |
|
|
 |
|
 |
|
|
|
Til Dig min sol
Min himmelske fryd
vågner jeg op
noget rykker i mig
jeg er urolig
Jeg mærker i min krop
at jeg må virke
rask står jeg op
Ser ud af vinduet
ser at det allerede er lyst
du har tændt det store lys på himlen
Til at lyse for alle og enhver
Hvor kommer den indre uro fra
hvis det ikke er fra dig
Du lever i hver en celle
i min krop
i hver en fiber
af min sjæl
|
|
|
|
Til Dig, Du Kærligheds ånd
Det pibler i min mave
jeg tænder min pibe
tænker på din lidelse
Du hænger stadig på korset
du er forrådt
Overladt til bødlerne
Du er helt alene
Du råber til vor Far
Hvorfor har du forladt mig
og ved med dig selv
at du gør kun det som du skal
Du redder os
gennem din lidelse
får vi mod til at leve med vores lidelse
hjælper os til ikke at flygte
giver os mod til at leve
Giver os kraft til at elske
os selv og hinanden.
|
|
|
|
 |
|
|
|
Gru
Jeg gribes af rædsel
du er så nær, i det inderste af mit sind
Hvor vender jeg mig hen for at se dig
Jeg spørger dumt
Du er jo indeni mig
Du går foran mig
Du omslutter mig med din levende kærlighed
Jeg vil så gerne græde
min moder har grædt så tit
hvilken fremtid for en så uvorn søn.
|
|
|
 |
|
|
|
Livsglædens Kilde
Jeg venter kun på dig
og du venter kun på mig
Skal vi komme hinanden i møde
Det er så stærkt
det du har på sinde
Men du har overvundet døden
mørket viger for lyset
og Lyset det er Dig
Du skal til det igen
For jeg ved ikke hvilken gang
at hænges op på korset
Tiden står stille
I evighedens lys
Du har prøvet det så tit
Var dit liv en selvmordsaktion
Eller var det en frelse for os
Kan jeg turde tro
at du har vendt alt til det gode
set fra din synsvinkel
Dit liv var og er magi
over al forstand
kun et barn kan godkende at det har mening.
|
|
|
| Capernaum Synagoge |
|
|
|
 |
|
|
|
Langfredags pant
Det kommer indefra
Det kommer udefra
det er det indre lys
der får næring af den Kærlighed du sender
Du komer med forår
Du kommer med sol
Du er vort lys og vor håb
vor tilflugt i nøden
vor tilflugt når vi er alene
Du har betalt for det vi skylder
du har betalt prisen for al den ulykke
vore hoveder har fabrikeret
Det vi har gjort godt
har vi gjort i kraft af dig
Du Sandheds og Kærligheds Ånd
Du har lært hvad vi skal gøre
Vi skal tro
Men min tro er svag
modsætningerne mødes og der er tåge omkring mig
Il mig til hjælp
Send dine medarbejdere ud
Jeg kan ikke leve alene
med isolation som kammerat
|
|
|
 |
|
|
|
Et lys i mørket
Et skrig fra helvedes dyb
flænger gardinerne
for mit vindue
|
|
|
|
En vandreblok
Føres af isen
gennem århundreder
slæbes den afsted
Tag mig ved hånden
hjælp mig at bære vort kors
lad os skue lyset i vort hjerte
som Du har sat
Giv os mod til at kæmpe
giv os kraft til at tro
Giv os dit liv, dit kød og dit blod
Lad håbet grønnes
lad os til himlen stige
langt fra verdens rædsel
Lys op på vor vej
Vi er levende sten
|
|
|
|
 |
|
|
|
Torden
I min mave tordner Thor
hans vrede er uhyggelig
frugtbarheds og krigers kraft
Lette lysvæsener
tindrer som stjerner
omfavner jorden
med lette åndedrag
Zeus er gal
vandrer i blinde
vælter en mur
Titanerne er igen i live
|
|
|
 |
|
|
|
Uvejrsskyer
Foroven
i mit hoved
svælger guderne i vulkaners lave
drikker den gudedrik
skabt for Jætter
Hævn og latter
bringes til overfladen
Døden står som den sorte vogter
slynger bjerge over oceaner
tvinger kontinenter i knæ
Klodernes kamp
brød ud denn 11/9
Frygtelige rædsler står for døren
Alfer sitrer
Engle bæver
Ser på afstand en blå planet
En schizofren verden
Harpernes strenge sprænger
latter og tummel
voldtægt og hor
er daglig kost
I hver en stue
Hvem har sagt det skulle være let
Djævelens værk
Palle Finn Jensen
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|