Noveller

Livsviljens sejr


Det gik over stok og sten. Jublende over glæden fra det høje, nøjsom men frådende lå jeg på lur efter en skovsneppe. Livets tiltrækning får dybere rødder. Klynkeriet er forbi, og dråberne fra livets kilde fylder min gane. Men hvad var det. En lyd på trappen. Bare nu ikke nogen kommer og forstyrrer mig i mit arbejde. Kan det mon lykkes at få færdiggjort et project i dag. Kommunen sender sine folk ud efter løvfaldet som dog tidligst indtræffer om en måneds tid.

Viljestærkt går drengene i gang med at spille fodbold. Stævnemøder bliver udsat og fakler lyser om natten. Stjernestunder lyser op på vor vej og frem går det mod bjergets top. Udmattede og tørstige sætter vi os ned på en klippeafsat - drikker en kop kaffe og sludrer lidt om de vanskeligheder vi har været igennem. Det har været hårdt men umagen værd. Sikken udsigt herfra. De med sne på toppen fjerne bjerge danner en kulisse som ikke overgås af noget teater malere har skabt.

Mine fødder er fyldt med vabler og ligesom soldater og spejdere på strabadserige ture må vi bide smerterne i os. Det regnede hele dagen i går og vort tøj er gennemblødt. Men udsigten herfra er så henrivende at jeg glemmer alt om besværet med at komme herop. Jeg går lidt væk fra de andre og holder mig til en Østrigs fyr. Jeg trækker vejret dybt ind og giver mig til at synge af fuld hals. Jeg improviserer en lovsang til Herren fordi han har gjort dette her muligt. Så taknemmelig er jeg for at jeg ikke gav op at jeg græder af glæde. Ser at skyer trækker bort mod øst og erindringen om at det øsregnede i går fordamper i dtte højtidelige øjeblik hvor tiden står stille.


Hvor jeg end går så er Livet med mig. Aldrig svækkes min livsvilje af noget nederlag. Altid vil jeg vågne op om morgenen til en ny dag hvor alt er indhyllet i godhedens altergenskin. Mine led er som smør men utvivlsom vil der komme tildragelser som igen sætter mig på prøve. Men lige nu nyder jeg at kunne trække vejret frit. At kunne se de sølvglinsende skyer og bjergenes former giver mig indhold i tilværelsen. Gengældelsen for mine anstrengelser er ubetalelige. Mit bryst svulmer af lyst og fortidens skygger er bortvejret af min viljestyrke.

Fremtidsudsigter til lignende oplevelser gør at jeg uhindret kan fortsætte mod bjergets top sammen med mine venner Knud og Børge. Vi samles på klippeafsatsen og hiver rygsækkene op på ryggen. Tømmer støvlerne for vand og sved og begiver os den lange vej op på toppen. Således i færd med at fuldende vort mål istemmer vi en hyldestsang til bjergfolkenes ære

August 2005