Moleret indeholder ca. 200 vulkanske askelag, hvoraf 179 af de mest iøjnefaldende har fået numre. Askelagene er blevet dannet under gentagne vulkanudbrud i forbindelse med åbningen af Nordatlanten mellem Norge og Grønland.
Askelagene kaldes derfor Nordatlantens fødselsattest. Under udbruddene blev finkornede askepartikler slynget højt til vejrs og drev med vinden ned overMolerhavet. Her sank de til bunds og dannede et tyndt lag på havbunden. Hvertlag repræsenterer således et vulkanudbrud. Askelagenes vulkanske oprindelseblev først kendt i 1883. Indtil da blev lagene opfattet som kulholdigt sand.
|