Udkast til de første kapitler.

Matthæus ewan'gee'liom

Jesus slægt

Kapitel 1.

Slægtsbouw for Jesus Krestus, Davids sæn, Abrahams sæn.
-Abraham blø'w fåår te Isak, Isak te Jakob, og Jakob te Juda å hans brøer. Juda blø'w mæ Tamar fåær te Peres å Zera, Peres blø'w fåår te Hesron, Hesron te Ram, Ram te Amminadab, Amminadab te Nakshon, å Nakson te te Salmon. Salmon blø'w mæ Rahab fåår te Boaz, Boaz blø'w mæ Ruth fåår te Obed, Obed blø'w fåår te Isaj, å Isaj blø'w fåår te Kong David.

David blø'w mæ Urias' hustro fåår te Salomo, Salomo blø'w fåår te Rehabeam, Rehabeam te Abija, Abija te Asaf, Asaf te Joshafat, Joshafat te Joram, Joram te Uzzija, Uzzija te Jotam, Jotam te Akaz, Akaz te Hizkija, Hizkija te Manasse, Manasse te Amos, Amos te Josija, å Josija te Jekonja å hans brøør åj'jer bårtførelsen te Babylon.

Ætter bår'tførelsen te Babylon blø'w Jekonja fåer te Shealtiel, Shealtiel te Zerubbabel, Zeruabbel te Abiud, Abiud te Eljakim, Eljakim te Azor, Azor te Sadok, Sadok te Akim, Akim te Eliud, Eliud te Eleazer, Eleazer te Mattan, Mattan te Jakob, å Jakob te Josef, Marias ma'j. Hon føøj Jesus, som kalles Krestus.

I ålt ær dær als'å frå Abraham ej'te David fjowten slægtle, frå David ej'te, bårtførelsen te Babylon fjowten slægtle, frå bår'tførelsen å ej'te Krestus fjowten slægtle.

Jesus føøsel

Mæ Jesus Kresti føøsel jigge så'nt te: Hajs muer Maria wa forlowet mæ Josef, men førn de wa sammn, wi'ste a sæ, at hon wa bløwen mæ bårn we Hælligåjjen. Hejjes maj Josef wa rætsindig å ønske int å bre'ng hejje i waajry, men beslu't sæ å skeel sæ frå hejje i ål stelhjæ. Mæns haj tenjt på det, si, da wiist Hærrens engel sæ få ham i en drøm å såe: ”Josef, Davids sæn, wærr entj båeng få å ta Maria som hustro, få de bårn hon wenjter, æ ujfånge we Hælligåjjen. Hon ska føej æ søn, å do ska ji ham navne Jesus; få han ska fre'ls set folk frå djæ søjjer”.

Ålt de skej få a de sku go i åpfyl'lels, som Hærren hår tålt we profeten, dæ sæjjer: ”Si, jomfruen ska blyw mæ bårn å føe en sæn, å de ska ji ham navne Immanuel”- de betyjjer: Gu mæ wås. Da Josef wa wuvne op å søvnen, joor haj, som Herrens engel hae befa'lt ham, å tow hejje te sæ som si hustro. Men haj lå int mæ hejje, førn hun føet hejje søn. Å haj ga ham navne Jesus.

Kapitel 2

De wiis mæj

Da Jesus wa føj i Betlehem i Judæa i kong Herodes' daw, si, da kam dæ noen wiis mæj frå Østerland te Jerusalem å spuer: ”Hvor ær jøderns nyføj ko'ng? Få wi hår sit hajs stjæ'rn go åp å ær kummen få å tebeje ham.” Da kong Herodes høt de, bløw haj fåfær'de, å hi'le Jerusalem mæ ham. Å haj kaldt åll ypperstpræstern å folkes skreftklo'w sammen å spurt dæm, hvor Krestus sku føes. Di svåer ham: ”I Betlehem i Judæa. Få såent æer skreven we profetern.:
Do, Betlehem i Judas laj,
Do ær po ingen måe dej me'jst mellem Judas fyrster.
Frå dæ ska dær ugoo en hærsker,
Som ska wågte met folk, Israel.”
Så tekallt Herodes i al hæmlihjæ di wiis mæj og få'høørt dem um, hwa'nææ'r stjærnen hae wii'st sæ. Å haj sændt dæ'm te Betlehem å såe: ”Go hæn å spør jæ nø'w få om bå'rne; å når I hå fåjjen det, så ji mæ beskji'n, for at a åsse ka kom å tebie .” Da di ha' høt på kongen, tow de astæ, å si, stjærnen, som di ha' sit go op, jik foran dæm, ejte dæj stu steel øver de stæ, hvor bårne va. Da de so stjærnen, va dje glæe møj stuer. Å de jek e'j i huse å so bårne we dje muer Maria, å de fal nier å tebaje, å de åbne få djæ jemmer å frembår gawwer tee, guld, røjelse å myrra. Mæn i drøøm fæk de en åbenbåring um int å ta teba'je Herodes, å de went hjæm te dje laj å en aen vej.

Flogten te Ægypten

Da di wa rest, si, da viser Hærrens engel sæ i en drøm få Josef å sæjjer: ”Sto åp, ta bårne mæ dæ, å fløgt te Ægypten, å bly dær, ej te a sejjer te. Få Herodes wel søøj etter bårne få å sloe ihjæl.” Å haj stu op, å mæns de enno wå næt, tow haj bårne og dets muer mæ sæ å drow te Ægypten. Å dær bløw haj, ej te Herodes wa døej, få a de sku åpfylles som Herren hå så we profeten, dæ sæjjer: ” Frå Ægypten kallæ a mi søn.”

Bårnemoret i Betlehem

Da Herodes no ejså, at haj wa bløwwen nåret å de wiis mæj, bløw haj ra'sen; å i Betlehem å hiele dejs umægn lo haj åll drææng på to oer å dæ'ujjer slo i hjæl, uw frå dej tij, haj hae fåt a wæ å de wiis mæj. Da opfyltes det, som wa så we profeten Jeremias, dæ sæjjer:
I Rama høørs råp,
Gråd og møj kla'j;
Rakel græer øwer siin bø'n,
Hon vel in la sæ trøst,
Få de æ in mier.

Hjæmkomsten frå Ægypten

Da Herodes wa døj, si, da wiser Hærrens engel sæ i en drøm få Josef i Ægypten å sæjjer: ” Sto åb, ta bårne å dets muer mæ dæ å dra'w te Israels laj. Få dææm , dæ stræbt etter bårne, æ døe.” Å haj stu åp, tow bårne å des muer mæ sæ å kam te Israels laj. Da haj høt, at Arkelaos, var bløwwen ko'ng i Judæa etter hans fåer Herodes, tuer han int ta dærte. Haj fæk i drøøm en åbenbåring um å ræes te Galilæa, å dær bosat haj sæ i en by, dær hier Nazaret, få a de sku åbfylles, som er så we profetern, at haj sku kalles nazaræer.

Johannes Døber i Judæas ørken

Kapitel 3

I di da'w træer Johannes Døber fræm å præker i Judæas ørken: Omvæj jær, få Hemmerije ær kommen næer!” De ær ham dær ær tal we profeten Esajas, dær sæjjer:
Dær ær jen, dær råber i ørkenen:
Ban Hærrens vej,
Jør hans stier jævn!
Johannes bår klæer å kamelhoer å hae e leerbælt um lywe, å hans føe wa græshopper å vildhonning. Da drow Jerusalem å hi'le Judæa å hi'le Jordanegnen uw te ham å di bløw døbt å ham i Jordanfloden, ide di bekjent djæ søjjer.

Mæn da haj so, at månne å farsæern å saddukæern kom få å blyw døbt å ham, såe haj te dem: ”Øgleyngel, hvem hår bellt jæ ej at I ka flø'gt frå den kommenn vree? Så bær da dej frugt, som umvæjjælsæn krawwer, å trow int a I ka sæ'j ve jæ siil: Vi hår Abraham te fåer. Få a sæjer jæ: Gu ka opvæ'k bø'n te Abraham å di stien dær. Øksen lejjer ållereej ve træets row, å hvær træ, som in bæer gu frogt, hogges um å kastes i elden.

A døber mæ våj te umwæjjelse: men ham som kommer etter mæ, ær stærkaer end mæ, å a ær in wærdi te å bæer på hans sko. Haj ska døbe mæ Hælligåå'j å ild. Haj håer sin kasteskovl i håjjen, å haj ska ryj hans tærskplads å sammel hans hweed i låe, mæn avnern ska haj braej i en ild, dæ ålle ska slukkes.”

Jesu dåb

Da kommer Jesus frå Galilæa te Johannes få å blyw døbt å ham.. Men Johannes we hejjer ham iet å såe: ”A trænger te å blyw døbt å dæ, å do kommer te mæ?” Men Jesus svåer ham: ”Lae no ske! Få såent ska vi opfyel ål retfærdihje.” Så føje haj ham. Men da Jesus va døbt stej han mæ de saam op å våje, å si, hemlene åbne sæ, å haj so Gus åjj dåel nier lissom en due å kom øwwer ham, å dær lø en røst fra hemlene: ”De hær er mind ælskede søn, i haam hår a fojjen welbehag!”

Jesu frestelse i ørknen


Kapitel 4

Så bløw Jesus a åjjen føer uw i ørkenen få å frestes å Djævlen. Å da haj hae faste i førre daw' å førre nætter, lej haj te sest sult. Å fresteren kom å såe te ham: ”Hves do ær Gu's søn, så sæj, at stinen hær ska blyw te brø.” Men haj svåer: ”Der stor skreven: ”Meesket ska in jænner lø'w å brø, men å hver ord som ugoer frå Gu's muj.”” Da tow Djævlen ham mæ te dæj helli byj, stelle ham på toppen å templet, å så' te ham: ”Hves do ær Gu's søn, så styrt dæ nier, få dær stoer skrewen:
Haj wel ji hans engle befa'ling,
Å de ska bæer dæ på hæjjer
Så do entj støer din fu po noen stien.”
Jesus såe te ham: ”Dær stor åsse skrewen: ”Do må int uæ'sk Hærren din Gu””
Ijæn tow Djævelen ham mæ sæ, dej her gång te e møj høwt bjærg, å wis't ham åll wærdens riger å djæ hærlihej å såe te ham: ”Ålt det wel a ji dæ, hves do wel kast dæ nier å telbeej mæ.” Da swå'r Jesus ham: ”Wig bårt, Satan! Får dær stor skrewen; ”Do ska tebe'je Hærren din Gu å kon tjiin ham”” Da forlo Djævelen ham, å si, dær kom engle å sø'r få ham.

Jesus i Galilæa

Da Jesus høt at Johannes war sat i fængsel, drog haj wæk te Galilæa. Mæn haj forlo Nazaret å kom å bosat sæ i Kapernaum ve søen, i Zebulons å Naftalis laj, få at de sku opfylles, som er så ve profeten Esajas, dær sæjjer:
Zebulons og Naftalis laj,
Wejen långs haw'e, landt på dæj ane'n sij å Jordan
Å Folkeslawenes Galilæa,
De folk som sa i mørke,
Hår sit e stur lys,
Å de, som sa i døens laj å skygg,
Få dem brøj lyset fræm.
Frå da å bejynt Jesus å præ'k: ”umwæj jær, få Hemmerijet ær kummen nær!”

De fø'st dicipel kalles

Da Jesus jek långs Galilæas Sø, so haj tow brø'r, Simon kalt Peter å hans browr Andreas, i gång mæ å ka'st næt i søen, få de war feskere. Haj såe te dem: ”Kom å føl mæ, så wel a jø'r jær te me'skfeskere.” De lo mæ det sa'm garnen væer å fult ham. Da haj jek wijere, så haj tow ajjer brøe'r, Jakob, Zebedæus' sæn, å hans browr Johannes, i boen samn mæ djær fåer Zebedæus i gång mæ å o'rn djæ gårn. Han kalt po dæm, å de forlo mæ de sa'm boen å djæ fåer å fulgt ham.

Jesus preeker å hælbreer

Jesus jek omkreng i hi'le Galilæa, ujjerviist i synagogern, præke ewan'gelie om Rije å hælbre't ål sygdom å lijelser mællem folken. Å røgte um ham noe uw i hi'le Syrien, å de kom te ham mæ åål, der lej å forskelli sy'jdoom å var plaje å lijelser, å mæ besa't, månesy'g å laam, å haj helbreet dem. Å stuur folkeskåer fult ham frå Galilæa å Dekapolis, Jerusalem å Judæa å frå dej naen siij å Jordan.




Kapitel 5

Bjærgpreekenen (kapitel 5 - 7)

Da Jesus så skåern, jek haj åp på bjærget å sat sæ, å hajs diciple kom hen te ham. Og haj tu te o're å lært dæem:

Saligprisningerne

”Sa'li ær de fatti i åjjen,
få Hemmerijet ær djæs.
Sa'li ær de som sørwer
Få de ska trøstes.
Sa'li ær de sagtmodi,
For de ska arw jooren.
Sa'li ær de som hungrer å tøster etter rætfærdiheen,
For de ska mættes.
Sa'li er de barmhjærti
For de ska møe barmhjertihej.
Sa'li ær de reen i hjærte,
For de ska si Gu.
Sa'li ær de som stefter fre
For de skak alles Gu's bø'n.
Sa'li ær de som forføljes på gruj å rætfærdihej,
Få Hemmerijet ær djes.
Sa'li ær I, nær maj po gruj å mæ håner jer å forføljer jær å lywer jær ålt muli undt po. Fryj jær å gle jær for jær løn ær stu'r i hemlene; såent hår maj åsse forfult profetern førn jær.

Joorens sålt å verdens lys

I ær joorens sålt. Mæn hves sålte mester sin kraft, hva ska så såltes mæ? De duer int te åånt end å smijes uw å trampes nier å meesker. I ær werdens lys. En byj dæ lejjer på e bjærg, ka int skjules. Maj tæjjer heller int e lys å sætter de åjjer en skææp, mæn i en staaje, så de lyser få ål i huse. Såent ska jær lys skeej få meesker, så de sier jær gue gerninger å prijjser jær fåår, som æ i hemlene.

Om låwen

Trow int, at a æ kommen få å nebryjj æller profetern. A ær int kommen få å nebryjj, mæn få å åpfyll. Sandelij sæjjer a jær: Førn hemmel å joor fårgoer, ska int de mejst bowstaw æller e tøjjel fårgo å låwen, førn ålt ær skej. Dæj dær bryjjer båer it å di mejst bu å læer meesker å jøer de saam, skak alles dej mejst i Hemmerije. Mæn dæj, dær håller de å læer ajjer å jøer de, skak alles stuur i Hemmerije. Få a sæjjer jær: Hves jær rætfærdihi int lånt øwwergåår de skreftklowes å farisæerns, koommer I slet int ej i Hemmerije.

Om wree