Prædikener

15. søndag efter trinitatis

1. tekstrække

Læsning fra Det gamle Testamente
1 Mos 8,20-22; 1 Mos 9,12-16

Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog:

Derpå byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort.
Så længe jorden står,
skal såtid og høsttid,
kulde og varme,
sommer og vinter,
dag og nat
ikke ophøre.«
Gud sagde: »Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden. Når jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne, da husker jeg på min pagt med jer og alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende. Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden.« Gud sagde til Noa: »Det er tegnet på den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden.«

------------------------------------------------------------------------

Læsning af epistel fra
Det nye Testamente

Gal 5,25-6,8
Epistlen skriver apostlen Paulus til galaterne:

Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.
Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet! Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov. For mener nogen, at han er noget, skønt han ikke er noget, er det selvbedrag. Enhver skal vurdere sin handling og vil så kun have grund til stolthed i forhold til sig selv og ikke i forhold til andre; for enhver skal bære sin egen byrde. Den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser. Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.

------------------------------------------------------------------------

Dagens evangelium
Matt 6,24-34
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«

------------------------------------------------------------------------

Palle jensen den 25 sep 2003:

Vær ikke bekymrede
det er jo let nok ikke at bekymre sig hvis man er sikker
og om dagen i morgen ved vi ntet.
Alt kan ske

Men Gud har talt:
Han vil aldrig mere lade jorden gå under i en syndflod
Han satte regnbuen på himlen
Den er et pagtstegn på at han elskede den liftige luft fra ofret af de rene dyr
Gud sagde:

Så længe jorden står,
skal såtid og høsttid,
kulde og varme,
sommer og vinter,
dag og nat
ikke ophøre.«

Efter redningen af Noas ark vil Gud ikke længere forband
Hvad vil han så?
Han vil velsigne
For mange er velsignelsen i gudstjenesten højdepunktet når man går i kirke

Hvem vover at forbande når du velsigne vil


Efter prædikenen hører vi den apostolske velsignelse :

Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herre jesu Kristi nåde
og Guds kærlighed
og helligåndens fællesskab
være med os alle!

Og lige inden slutningssalmen i gudstjenesten siges den aronitiske velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig
og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

Efter velsignelsen gør præsten korstegn


Se til himlens fugle og markens liljer- de sår ikke og samler ikke i lade-
Sådan lever man når man ikke bekymrer sig.

Man kan tage sorgerne på forskud
Og ikke leve i nuet. Selvfølgelig er der ingen der kan leve sådan i nuet at fortid og fremtid ikke eksisterer. Men jeg vil bede til at vi kan være optaget af den opgave eller det projekt vi nu er i gang med. Med velsignelsen i slutnngen af gudstjenesten får vi Guds ønske om at vi skal have fred i sindet med os. Og når det er Gud selv der ønsker os fred så lad os ikke stritte imod Guds ønske om at vi skal have det godt.

Han som har hjulpet hidindtil han hjælper også herefter, skriver en salmedigter. Og det han hjælper med er at give os styrke og kraft til at leve. At leve på trods af at vi i medierne oversvømmes af en syndflod af forfærdelige hændelser. Men alle de ting der lykkes og går godt hører vi ikke så meget om i nyhederne. Så intet nyt er godt nyt. Det er et slagord som naturligvis ikke er evangelisk. For et evangelium er godt nyt. Glædeligt nyt.

I dagens evangelium står der at vi skal først søge Guds rige så skal alt andet gives os i tilgift. Alt andet. Det er alt det andet der også kan kaldes suveræne livsytringer. At vi mødes med tillid af andre mennesker. At vi kan tale sammen i åbenhed og fortrøstning om at det vi siger ikke kommer videre, hvis det er en betroelse vi kommer med til den anden. Vi skal bære hinandens byrder. Og det kan vi jo ikke. Men vi kan lægge øre til og lytte til hinanden.

Det er en lettelse at snakke ud med et andet menneske hvis der er noget der tynger. Der er mange der har glæde af samtaleterapi. Er man isoleret har man Gud at snakke med. Men hvor finder man ham hvis man sidder ganske alene i en tom celle. Ja man finder ham i de ord som man husker fra skolen eller konfirmationsundervisningen eller fra en gudstjeneste.

Der er mange ord i biblen der ikke passer i alle sammenhænge. Derfor bliver Biblen en bog der aldrig bliver forældet. Hvis man er låst fast i en seng på et psykiatrisk hospital er det svært at finde trøst i ordene om himlens fuge og markens liljer. I en fastlåst situation, hvad art den nu engang er er det frihed man længes efter. Bevægelsesfrihed. Frihed til at tale frit uden angst for at et efterretningsvæsen skal lure en af..

Fred ligger os dybt på sinde. men når satan frister må man kæmpe. Man må iklæde sig troens fulde rustning.
Man kan prøve at bede hvis man er i klemme. At tale til Gud kan være svært hvis man ikke tror på at Gud eksisterer. Men man kan sige: Gud, hvis du er til så giv mig styrke til at leve et liv efter dine vedtægter.
Gud, du som er kærlighed, lad os finde sammen i troen på at Livet er godt på trods af de tegn der er i vor natur og kultur på at vi er midt i verdens langsomme undergang.. Evangeliet er jo kommet ud til alle verdenshjørner så er det ikke jordens undergang vi er midt i. Her har vi så dagens ord:
"Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage."

Så lad os koncentrere os om dagen i dag og leve som Gud har lært os det: Gud til glæde og vor næste til gavn.

Så hver dag kan man planlægge dagen efter: Hvad kan jeg glæde Gud med i dag og hvad kan jeg gøre for min næste så jeg viser at jeg elsker ham eller hende.

Vi er alle Jesu kristi lemmer. Vi er grene på det samme vintræ.

Så hører man måske for sit indre øre at enhver gren som ikke bærer god frugt skal skæres af og kastes i ilden. Her er svaret at selv om vi bærer dårlig frugt så kan vi gå til alters og få tilgivelse hvis vi angrer.

Og måske kommer erindringer fra ungdommen af op til overfladen når man sidder alene tilbage i sin pensionist lejlighed. Erindringer om at hvis man havde handlet på en anden måde ville livet have set ganske anderledes ud nu. Så kan man blive overvældet af skyld. Det eneste der hjælper når man ikke kan handle sig ud af situationen er at tro på at hele Jesus Krist lidelseshistore er overleveret for at vi kan få at vide

At vi er tilgivet. Jesus bærer vor skyld. Gud er en nådig gud.