Alle helgens dag
1. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Es 60,18-22
Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
Dette siger Gud Herren:
Der høres ikke længere om vold i dit land,
om undertrykkelse og ulykke inden for dine grænser;
dine mure skal du kalde Frelse
og dine porte Lovsang.
Solen er ikke længere
dit lys om dagen,
det er ikke månen,
der lyser for dig om natten;
men Herren skal være dit evige lys,
og din Gud er din herlighed.
Din sol går ikke ned,
og din måne tager ikke af,
for Herren er dit evige lys,
og dine sørgedage er forbi.
Alle i dit folk er retfærdige,
og evigt skal de eje landet
- et skud, som Herren har plantet,
hans hænders værk til hans ære.
Den mindste bliver til tusind
og den yngste til et mægtigt folk.
Jeg er Herren,
jeg vil fremskynde det, når tiden er inde.
------------------------------------------------------------------------
Læsning af lektie fra
Det nye Testamente
Åb 7,1-12; Åb 7,17
Denne hellige lektie skrives i Johannes' Åbenbaring:
Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner og holde jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse på jorden eller over havet eller mod noget træ. Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl. Den råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: »Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.« Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer,
af Judas stamme tolv tusind beseglede,
af Rubens stamme tolv tusind,
af Gads stamme tolv tusind,
af Ashers stamme tolv tusind,
af Naftalis stamme tolv tusind,
af Manasses stamme tolv tusind,
af Simeons stamme tolv tusind,
af Levis stamme tolv tusind,
af Issakars stamme tolv tusind,
af Zebulons stamme tolv tusind,
af Josefs stamme tolv tusind,
af Benjamins stamme tolv tusind beseglede.
Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst:
»Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,
og fra Lammet.«
Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde:
»Amen! Pris og lov og visdom og tak
og ære og magt og styrke er vor Guds
i evighedernes evigheder. Amen!«
[ Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: »De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?« Jeg sagde til ham: »Min herre, du ved det.« Og han sagde til mig: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.
Derfor står de for Guds trone
og tjener ham dag og nat i hans tempel,
og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem.
De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere,
hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem,
for Lammet midt for tronen skal vogte dem
og lede dem til livets kildevæld,
og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.«]
------------------------------------------------------------------------
Dagens evangelium
Matt 5,1-12
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:
»Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.«
------------------------------------------------------------------------
Mod Gud har vi altid uret. Det er opbyggeligt at mod Gud har uret. Det er Kierkegaard der skriver en prædiken i slutningen af Enten - Eller. Jeg husker ikke prædikens indhold. Det eneste jeg husker er at at hvis vi er oppe mod Gud da har vi uret. Vi kan være så dybt nede i en depression at vi mener at døden er at foretrække fremfor livet. Vi kan have mistet troen på Gud som et levende væsen, men værre er det at miste troen på at livet er noget vi ikke kan få del i.
. På trods af at vi føler os magtesløse og ikke ser mening i alle de rædsler som vi kommer til kundskab om i medierne, så er det vigtigt at der dybt inde i os er en levende kilde plantet af Gud ved dåben. Og ved nadverbordet får vi igen indtaget en stråle af livets kilde. Vi sætter os op mod Gud hvis vi siger at ordene om at Gud elsker os, er tomme ord. Gud gav sin søn for at vi skal kunne leve. Så stor er Guds kærlighed at han gav sin søn som løsesum for mange. Vil vi tage imod den nåde som Jesus har tilskænket os, eller mener vi at den ikke gælder os. Jeg er sikker på at Guds miskundhed rækker til himlene og når jeg ikke tror det så er jeg imod Gud og har derfor uret. Imod Gud er guds modstander. Han hedder Satan. Og Satan har uret. Guds vældes arm og alle engle holder Guds modstander på afstand.
Saligprisningerne er ord til den som har mistet fodfæstet og som søger det påny. Salige er de fattige i ånden for himmeriget er deres. Hvad menes dermed. Hvad menes der med fattigdom. Det er måske når eller hvis vi er kommet derud hvor vi er virkelig fattige. Der hvor vi ikke længere har troen. Troen på Gud som skaber og livet opretholder. Gud som selve livets kilde. Når vi er således fattige at vi har mistet livsgnisten er vi magtesløse. Så magtesløse at vi ikke kan trække os selv op med håret. Så kan det være en ide at lægge sig til at sove og håbe på at Gud griber ind. så det forunderlige sker at vi mærker en forvandling. At vi når vi vågner op er det som at være genfødt. Gud har grebet ind. Livets ophav som jo er dybt inde i os, som Tro på Livet, har grebet ind. Hvis vi har lagt os til at sove med en bøn på læben om at Gud vil gribe ind kan det forunderlige ske at vor livslede er vendt til Tro på Livet. Vi ved ikke hvordan det sker. Måske vågner vi til et endnu dybere mismod. Uden kraft til at handle. Men vi trækker vejret og hjertet slår, så der er alligevel en livsvilje til stede.
Ofte er det tankerne der fører os bort fra Gud. Vi begynder måske at ville finde meningen med Livet. Vi prøver måske at prøve at finde ud af hvem Gud egentlig er.
Men Gud er ikke mulig at beskrive eller forstå med vore begrænsede hoveder. Men hjertet forstår. Åndedrættet forstår. Ikke med dybsindige forklaringer. Hjertet er så nær Gud - Livets kilde, at det slet ikke kan lade være med at slå. Og vi kan ikke med selv den største anstrengelse lade være med at trække vejret.
Der kan være en afgrund til forskel på hvordan vort hoved har det i sit forhold til Livets opretholder og så den måde vort åndedræt og vor hjerte har det. Derfor kan det i visse tilfælde være godt at lægge sig til at sove og få standset hjernespindet..Og vågne igen til nyt liv.
Vi ved ikke hvor sjælen er når vi sover. Vi ved ikke hvor sjælen var før vi blev født. Måske er vor sjæl, vor psyke, kun eksisterende når vi er vågne. og hvis vi begynder at gruble over hvor sjælen bliver af når vi dør så bruger vi vor tankekraft til noget som den ikke er beregnet på.
Vi har lov at håbe at som Jesus opstod skal vi også opstå. At der er en dimension af livet som er der også når vi lukker vore øjne. Nu i live når vi sover og senere til sidst når vi går bort.
Vi er i en trængselstid og det er meget svært at orientere sig i verden. Tilværelsen er blevet uoverskuelig på en måde der er så forvirrende at det ikke lader sig gøre at følge med..Vi har mistet overblikket. De fleste har i hvert fald
Hvis vi har et arbejde som føles meningsfyldt og vigtig kan vi fokusere på det der er dagens opgave. Men har vi mistet arbejdet så er vi virkelig fattige. Vor dagsrytme kan være gået i stykker. Selv de simpleste ting kan vi ikke magte at gøre. Gud, giv os kraft til at leve også når vi ikke står op til de krav som et arbejde medfører
Salige er de sagtmodige for de skal arve jorden.Hvilken virkning har disse ord. Jo de indgyder håb for den enkelte der ikke med høj røst udtrykker en overbevisning om hvordan det hele skal løses. Sagtmodighed er et vanskeligt ord. Jeg ved ikke hvad det egentlig står for. Den sagtmodige har måske indset at tilværelsen er en for vanskelig sag til at forstås med vore tanker og hypoteser fra videnskaberne.. Den sagtmodige afholder sig fra at komme med gudsbeviser. Den sagtmodige er ikke skråsikker så han tromler frem med en masse ord om hvordan livet skal forstås. Sokrates sagde at det eneste han vidste var at han intet intet vidste. Sådan er vi også stillet. Det der er troens faste ankergrund kan synes som det rene vanvid. Tvivlen vil altid være troens ledsager. Det dybeste og afgørende ting i tilværelsen kan vi ikke få et afgørende bevis for hvordan de forholder sig.
Detr er god grund til at være sagtmodig når det gælder døden og livet.
Salige er de barmhjertige for de skal møde barmhjertighed. Her kommer jeg til at tænke på historene om ham der spurgte Jesus hvor mange gange vi skal tilgive vor broder. Ikke syv gange men syv gang syv gange. Det vil sige at der ikke er en øvre grænse for hvor tit vi skal tilgive eller vise barmhjertighed.. Kravet om at vi skal vise barmhjertighed kan blive så stort at det ikke er muligt leve op til det..
Deerfor er det vigtigt at bjerprædiken ikke er det sidste ord i sagen om livet. Vi kan ikke leve op til de krav om fuldkommenhed som Jesus kræver her i bjergprædikenen.
Vi må huske på at Jesus lidelse og død og opstandelse indeholder det der siges ved alterbordet.: Gå bort. Dine synder er dig forladt..
Palle Jensen: