Sidste søndag i kirkeåret
1. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Es 65,17-19
Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
Dette siger Gud Herren:
Nu skaber jeg en ny himmel
og en ny jord;
det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes,
og ingen skal tænke på det.
Men I skal fryde jer og juble til evig tid
over det, jeg skaber.
For jeg skaber Jerusalem om til jubel,
dens folk om til fryd;
jeg vil juble over Jerusalem
og fryde mig over mit folk.
Der høres ikke mere gråd
eller skrig.
------------------------------------------------------------------------
Læsning af epistel/lektie fra
Det nye Testamente
2 Thess 2,13-17
Epistlen skriver apostlen Paulus i sit
andet brev til thessalonikerne:
Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som er elsket af Herren, fordi Gud udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved Åndens helligelse og ved tro på sandheden. Dertil kaldte han jer også ved vort evangelium, for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed. Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra os. Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, han trøste jeres hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord!
------------------------------------------------------------------------
Dagens evangelium
Matt 25,31-46
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: »Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«
------------------------------------------------------------------------
Palle Jensen fredag den 21 november 2001
Det vi hører i denne læsning af evangeliet er at når Kristus kommer i sin herlighed sammen med alle englene så vil have dømme os efter vore gerninger. De gerninger som vi har gjort og de gerninger som vi ikke har gjort. Og det er sådan at hvad vi har gjort mod andre mennesker, alle mennesker er vore brødre, og alle mennesker er representanter for Jesus, det er de gode gerninger vi har gjort. Vi har måske besøgt en i fængslet, give en sulten noget at spise, en der var tørstig har vi givet noget at drikke, en der var sulten har vi givet noget at spise osv. Disse gerninger har vi gjort mod Jesus selv. For alle er vi grene på det livets træ som Jesus er.
Men har vi ikke taget imod en fremmed og hjulpet ham så har vi begået en forbrydelse mod Jesus. Vi har overtrådt den lov der siger at vi skal elske vor næste som os selv. Vi har gjort vold imod det bud vi har fået, nemlig at elske hinanden.
Det ser således ud til at det er de gerninger vi ikke har gjort og som vi burde have gjort, der tæller. Ganske vist har vi gjort gode gerninger, men det er de gerninger vi har forsømt at gøre der bringer os til dom. Og dommen lyder at vi skal kastes i helvedes ild, sammen med djævelen og alle hans medsvorne.
Så må vi håbe at vi på trods af at vi ikke har handlet som vi burde så gælder tilgivelsen alligevel. Det må vi håbe på. For selv om vi ikke kan retfærdiggøre, altså frelse os selv, gennem lovbefalede handlinger, så er det lovbrud og en hån mod det at vi er guds børn, når vi undlader at hjælpe den som er i nød. Hvis vi lukker øjnene og ikke hjælper den nødstedte så bliver vi straffet. Ved kristi genkomst ved verdens ende.
Det er ufatteligt at Jesus således fastholder at gerningerne vi har undladt at gøre er det afgørende for om vi ved dommen bliver frikendt eller dømt som syndere. Og det eneste vi kan gøre er at bede om at Jesus vil være os nådige på dommens dag og eftergive den gæld vi har oprettet ved ikke at hjælpe den nødstedte.
Vi er hver dag vidne til at mange mennesker er i nød. Det afgørende for om vi bliver dømt skyldige eller frikendt er de gerninger vi ikke har gjort mod den der var sulten, tørstig, i fængsel, eller som var en fremmed som vi ikke tog imod.
Vi er således ale dømte til at fortabes. For der er ingen der kan sige sig fri for ikke at have undladt at hjælpe en nødstedt. Vi er jo kommet til kendskab med at der er mennesker i nød over hele verden via massemedierne. Vi er alle fortabte. Det eneste vi kan håbe på er at Jesus ved sin død på korset også har betalt for alle vore undladelsessynder.
Vi kan ikke sige at vi ikke vidste at der var nogen der havde brug for vor hjælp. Vi er alle syndere. For alle har vi undladt at træde til når en anden var i nød. Vi har haft undskyldninger nok. Men de tæller ikke. Det eneste der tæller er at vi kan tro på at Jesus allerede har betalt for vore undladelsessynder på korset. Han har så at sige dømt os til at være frelste på forhånd.
Det vi kan gøre er at bede til at tilsagnet om at vi ved kristi blod og legeme, og dåbens pagt er gået til et evigt håb i hele livet. Et håb der holder os fast i at vi er godkendte på samme tid som vi er fortabte syndere. At vi er i arvesyndens lod betyder ikke at nåden er ophævet. Det er den ikke.
Hver gang vi går til alters og får Jesu legeme og brød får vi syndernes tilgivelse. Det er netop når ordende lyder: "Gå bort med fred" at vi bliver frikendte eller frelst. Vi er frelst i det øjeblik vi siger: "Vær mig arme synder nådig". Og vi er frelste ved at vi tror på at vi er frelste eller tilgivet. At være under nåden betyder ikke at vi ikke er syndere. Men det betyder at vi på forhånd har fået vore synder tilgivet. Også de overtrædelser vi endnu ikke har begået. Der vil også i morgen være nogen vi kunne hjælpe, men som vi ikke hjælper alligevel. Trods bedre vidende.
Lad os håbe at Jesus kærlighed til os og at hans korsdød også gælder dig og mig, således at vore synder ikke tilregnes os. At de undladelsessynder som vi begår fordi vi har travlt med alt mulig andet end det vi burde er os tilgivet.
Lad os samles og bede om tilgivelse på søndag. Så at vi kan være glade og have fred med vor samvittighed selvom vi ikke fortjener det.
Vi er i Guds hånd. Han kan dømme os som han vil. Hvis vi kastes i helvede så vil han også være der og hjælpe os op igen på jorden. For at være synder det er et faktum. At vi tror på at tilgivelsen gælder er vor havn. Guds kærlighed indebar at han gav sin søn til løsesum for mange. Men vi har ikke anden tilflugt end at håbe på at Kristus frelser os. At vor tro på at hans kærligheds og sandheds ånd er det sidste og afgørende. At kærligheden ånd overgår en eller anden kræmmeermentalitet, sådan som vi kender den fra os selv. Kun Gud ved om vi er frelste eller fortabte. Går det efter vore gerninger eller de gerninger vi har undladt at gøre så er vi fortabe. Går det efter at Gud har sonet vor synd og overtrædelser af kærlighedsbudet, så er vi frelste og har evigt liv.