1. søndag i advent
2. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Es 42,1-9
Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
Dette siger Gud Herren:
Se min tjener, ham støtter jeg
min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal bringe ret til folkene.
Han skriger ikke, han råber ikke,
han løfter ikke sin røst i gaderne.
Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
han fører retten til sejr.
Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
til han har ført retten igennem på jorden;
de fjerne øer venter på hans belæring.
Dette siger Gud Herren,
han som skabte himlen og spændte den ud,
som bredte jorden ud med dens vækster,
som gav åndedræt til folkene på jorden,
livsånde til dem, der færdes på den:
Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
jeg tager dig ved hånden.
Jeg danner dig og gør dig
til en pagt med folket, til et lys for folkene.
Du skal åbne de blindes øjne,
føre fangerne ud af fængslet
og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.
Jeg er Jahve, det er mit navn!
Jeg giver ikke min ære til nogen anden
eller min pris til gudebillederne.
Hvad der tidligere blev sagt, det er sket,
nu fortæller jeg det nye;
før det spirer frem,
forkynder jeg det.
------------------------------------------------------------------------
Læsning af epistel fra
Det nye Testamente
Rom 13,11-14
Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne:
I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær.
------------------------------------------------------------------------
Dagens evangelium
Luk 4,16-30
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
»Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.«
Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.«
Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.
------------------------------------------------------------------------
Palle Finn Jensen den 28 nov 2003
I dagens tekst for vi at vide hvad det er Jesus vil gøre med sit liv. Vi får at vide hvad evangeliet, altså det glade budskab går ud på. Det glade budskab er at Herrens ånd er kommet over Jesus, så det er fra skaberen selv han får sine ord og giver dem til os.
For det første siger han at han vil give de fattige et godt budskab. Det er sikkert de åndeligt fattige, altså dem der ikke er belastet af en masse teologi og inderekte viden om hvad troen skal have som genstand. Det troen skal have som genstand er sætningen "livet er sandt og godt også selv om du selv mener noget andet". Det gode budskab er til alle for vi er alle fattige hvis vi mangler troens genstand. Men mit bud på troens genstand, altså Gud er indholdet af ordene: "Livet er godt og sandt, også dit liv".
Jesus vil sætte de fangne i frihed. Og vi er alle fanger når vi ikke kan bevæge os men er fastholdt af indre modstridende kræfter eller er fanget af ydre snærende bånd. Vi er fanger når vi ikke kan flytte os. Det var hvad det vil sige at være fange. At blive sat fri betyder at vi bliver gjort fri af skyld. Vi pådrager os skyld når vi ikke respekterer andres liv. Denne skyld eller den synd vi begår når vi ikke godkender trossætningen: "Livet er godt og sandt" bliver vi frigjort fra. Ja skylden opløses ved at Jesus tilgiver os. Vi har jo fået Livet og Døden og har valget mellem dem. Hvis vi vælger døden er vi skyldige. Men Jesus har løskøbt os. Når vi er i skylden er vi i helvede og brænder op. Men tilgivelsen som vi opnår ved at erindre at Jesus led og døde og opstod for at vi skal leve og have evigt liv leder os til tro. At have evigt liv er det samme som at være i himlen. Vi er fanger i helvede hvis vi ikke kan godkende livssætningen: Livet er godt og sandt. Det er ikke ved en kraftsanstrengelse at vi kommer til tro på livet. Vi kommer til liv gennem en gave, nåden. Det er Jesus der sætter os fri, ved de ord han siger og de gerninger han gør for at vise at han har magt til at sætte os fri fra vor skyld, som altså er det at vi ikke tror på livet, men foretrækker døden
Jesus giver syn til de blinde. Det betyder ikke den konkrete opfattelse af at være blind. Men det at vi ikke kan få øje på at livet er godt og sandt. Vi er alle blinde når vi ikke kan indse at Livet er godt og sandt. Men Jesu liv er hele vejen igennem en forsvarstale for livet. Det ypperste er at få evigt liv. Og evigt liv er den tilstand hvor vi kan indse at Livet er godt. At have evigt liv er at være i himlen. Og det er Jesus der giver os øjene at se med. Det er det samme som at sige at han giver os tro. Og har vi troen så tror vi på at vi kan det foretagende vi er i gang med eller som vi skal igang med. Vi får tillid, tro og selvværd gennem Jesus liv. Dit liv er et godt liv ligegyldigt hvad du selv eller andre mener om det.
Historien om Jesus er en god historie. Og dermed er din livshistorie en god historie ligegyldig havd du selv elller andre mener om den. Det kan godt være at det er en tragdie, men det er en god historie. Tro på det. Og livet som du er en del af er godt og sandt. Også selv om du ikke kan se det. Jesus giver dig dit livssyn tilbage. Det livssyn du havde som et lille barn, men ikke var bevidst om det. Når du bliver voksen og reflekterer over livet, så kan du måske ikke finde dit livssyn. Det råder Jesus bod på. Han lader det forunderlige ske, at du får dit umiddelbare livssyn tilbage.
Jesus sætter undertrykte i frihed. Det gør han ved at den eller det der undertrykker dig kommer til indsigt i at Livet er godt. Den undertrykkende ser så at også dem han undertrykker er godt liv. Derfor må han sætte dig i frihed som en konsekvens af hans tro på livssætningen: "Livet er sandt og godt". Og denne sætning rummer Jesu budskab til os. Alt hvad han gør og siger går jo ud fra at livet er bedre end døden. Døden er modstanderen altså Satan. Der vil i hele vort liv være nogen eller noget der undertrykker livet. Men gennem tro er vi undertrykte på en anden måde. Den undertrykte holder fast ved at det er godt at leve også under ekstreme vilkår og når vi sættes i prøve. Der er måske noget med at vi sættes på prøve. Vi hærdes i prøvelsen. Vi bliver stærkere af modgang hvor vi skal kæmpe. Og det vi skal kæmpe imod er døden. Også den levende død. Og vil skal kæmpe for livet. Livet, som er personen Jesus, giver os kraft til at leve og kæmpe for det liv vi har kært.
Den undertrykte kan være trykket af skyld. Den skyld vi pådrager os ved ikke at respektere andet liv eller ved ikke at godkende os selv som den vi er undertrykker os ved at vi rammes af en lammende skylderkendelse. Men alene det at erkende skylden gør det mulig at bevæge sig. Bevæge sig derhen hvor vi igen lever af troen på ordene: "Livet er godt og sandt"
Det er på søndag 1 søndag i advendt. Et nyt kirkeår begynder. Vi får at vide at det bliver et nådeår. Guds nåde bliver os til del. Det er troen på at fornægtelse af livssætningen: "Livet er godt og sandt" bliver mødt med nåde også i det nye kirkeår, som bliver et nådeår for dig og mig. Vi vil blive ført til at tro på livet. Vi kan ikke gennem gerninger komme til tro på livet og os selv. At tro på os selv er en gave. Når vi ikke tror på os selv betragter vi os selv med skyldens kulsorte briller. Når vi rammes af Jesu ord om at han elsker os så kommer vi til tro. Det er sproget selv der giver os tro. Det er jo gennem sproget at vi erkender og bliver bevidste om os selv og omverdenen og alt andet liv.
Buddhismen fører os til tomhed. Men Jesus fører os til evigt liv. Et liv hvor vi står faste ved ordene: Livet er godt og sandt. Og at livet er evigt betyder at den tro vi får ikke forlader os igen.. Og skulle den forlade os eller skulle vi forlade vor tro på livssætningen Livet er godt og sandt, så bliver vi af nåde bragt tilbage på sporet af livet og kommer til erkendelse af at livet er godt. Måske gennem kamp. Modstanderen eller dødsdriften kan drage os så vi bliver selvdestruktive. Men det hører op. For det år vi på søndag går ind i er et år fyldt med nåde. Et nådeår for os.
Det ses at de som bliver frelst af Jesus ikke behøver at være dem der tales til i Jesus jordiske liv. Det er udlændinge, der får pladsen ved hans højre hånd Det var enken i Sarepta i Sidons land der fik besøg af profeten da der var hungersnød. Der var engang mange spedalske i Israel og det var en spedalsk fra Na'amans land der blev renset. Således er det. Det er de fremmede der bliver frelste. Dem der holder sig til en lovreligion får ikke nåden. Nåden er for den som er fremmed i det land han bor i. Han kan godt være indfødt men alligevel være som en fremmed blandt sine egne. Men også for den der har regler som livsgrundlag er der håb, der er jo udråbt et nådeord, der gælder for alle der tager imod det. Men tager vi ikke imod troen så er vi henvist til fortabelse med en eller anden regel- eller lovreligion..
Jesus liv var en inkarnation af Gud. Gud blev menneske og havde sine mægtige gerninger og hans lidelseshistorie og den retfærdiggørende korsfæstelse og opstandelsse som redskab til at vi kan komme til tro. Hvis vi vil tro på Livet så kommer vi også til tro på Livet gennem velsignelsen.