Fastelavns søndag
2. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Sl 31,2-6
Salmisten skriver:
Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
lad mig ikke for evigt blive til skamme
udfri mig i din retfærdighed!
Vend dit øre mod mig,
red mig i hast,
vær min tilflugts klippe,
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg,
led mig og før mig for dit navns skyld!
Befri mig fra det net,
de har lagt ud for mig,
du er jo mit værn.
I dine hænder betror jeg min ånd,
du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
------------------------------------------------------------------------
Læsning af epistel fra
Det nye Testamente
1 Kor 13
Epistlen skriver apostlen Paulus i sit
første brev til korintherne:
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
------------------------------------------------------------------------
Dagens evangelium
Luk 18,31-43
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.« Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.
Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.
------------------------------------------------------------------------
Palle Finn Jensen den 21. feb. 2004:
Jeg har lige været i biffen og set Forbrydelser. Den handler om en ung nybagt teolog, der får hyre som fængselspræst. Filmen overholder normerne for en Dogme film. Håndholdt kamera mm. Det er en barsk film om tro og mirakler, og præstens nyerhvervede akademiske viden må stå sin prøve. Gå ind og se den kan jeg opfordre til. Den handler om at tro som et barn tror. Præsten har et teologisk gitter foran troen, mens de indsatte kriminelle piger har en mere lige til indgang til det at tro. Gud er ikke et begreb. Gud er et væsen, og en af pigerne, som har dræbt sit barn ved ikke at se til det i så lang tid at barnet døde, har fået evne til at være som Jesus. Hun kan helbrede. Hun kan mærke det som ikke bliver sagt. Men da præsten.... Her må jeg standse for ikke at røbe noget der ville gøre det umuligt at se filmen med spoleret forud viden.
Evangeliet handler om at tro er det der kan gøre en blind seende. Og hvad er det så den blinde kan se. Ja det kan være at den blinde kan se Kærligheden. At den blinde finder det der gør livet værd at leve. Det er Jesus' kærlighed til os mennesker der er så stor at vi altid kan være sikre på at Gud elsker os. Også selv om vi har begået et mord. Og i vores abort tider er vi mange der er skyldige i mord. Det er helt og aldeles sikkert at Gud ikke for evigt er vred på os når vi overtræder den lov som er indskrevet i vores hjerter. Loven om at vi skal elske hinanden. Vi skal elske Gud af hele vort hjerte så vi overholder budene. De ti bud. Kan vi så det. Ja der er måske nogen der kan og de er helgener. Men vi udødelige kan ikke
Sådan en som Augustin har i sine bekendelser skrevet om hvordan han i sin ungdom syndede ved at få et barn uden for ægteskab. Så vidt jeg husker. Han fandt at Jesus gennem sin død gjorde det muligt at leve med at man har begået en forbrydelse. Er han så en helgen. Jeg ved det ikke. Jeg er ikke katolik.
Og i vores skilsmisse tider er vi mange der har begået et konkret ægteskabsbrud. Men Jesus har i sin lov-udlægning forklaret, at hvis vi blot kaster et lystent blik på en lækker steg eller flot fyr, der er gift, så begår vi ægteskabsbrud. Og derved er vi alle i samme båd. Vi er syndere. Det vil sige lovbrydere. Men Gud, som er i vort hjerte og som også omslutter os fra vi blev født til vi dør med sin kærlighed, betalte selv prisen for vore lovovertrædelser ved at blive et menneske. Det er utroligt. At et menneske var Gud. Og på samme tid 100% menneske. Det er Jesus egenskaber. At være helt og holdent Gud og helt og holdent menneske, det var Jesus. Hele guddomsfylden var i ét enkelt menneske.
Når vi går til alters er vi, når vi går derfra, også helt og holdent menneske og på samme tid Gud. Det har nogle konsekvenser. Vi mennesker er Gud, når vi har været til alters. Det er faktisk uhyggeligt så stor en magt vi har. Vi har magt til at frigive syndere. Og vi skal være lige så fuldkomne som Jesus var det. Vi kan have kristusbevidsthed. Det er så stort at vi må frygte og bæve. Kristendommen er ikke for sarte sjæle. Vi kan se på en genprofil om vores ufødte børn har en genfejl. Og vi kan således blive sat i den situation at skulle vælge om vi tør risikere at føde et åndsvagt barn eller vi skal vælge den trygge vej og få en abort. En abort er drab. Og vi er så lig Gud at vi kan vælge at et menneske skal dø på lovlig vis efter dansk lovgivning, men på ulovlig vis efter kristen lovgivning. Vi kan så vælge det ulovlige fordi vi ikke vil have et barn hvis skæbne kan blive meget tung hvis vi lader det leve. Barnemordet i Betlehem var en lille ugerning set i forhold til det vi laver nu med kirurgers hjælp. Vi har faktisk magt til at vælge liv fra. Det er en synd. Men den største synd er dog ikke at tage imod den tilgivelse vi får gennem den historiske Kristus' lidelse og død og opstandelse. Vi må håbe at der også er tilgivelse at få for at vi ikke tager imod tilgivelsen.
Selv om vi har samme natur og bevidsthed som Jesus så skal vi ikke korsfæstes. Det blev Jesus i år 30 eller der omkring.
Når vi står ved baren over alle barer bliver vi fulde. Vi får guddomsfylden givet i brødet og vinen. For brødet bliver på konkret vis forvandlet til Jesus legeme ved Ordets skaberkraft. Det er virkelig Jesu legeme vi spiser. Er vi så kanibaler. Ja, endda noget meget større. Vi æder Gud, og vi bliver hvad vi spiser. Alt kød tilhobe er græs, som skrevet står. Vi drikker vinen. Vi kan smage at det er vin. Men foretager vi en omhyggelig kemisk analyse vil man opdage at det ikke er vin. Det er blod. Det lyder sindsygt og det er vanvid.
Kristendommen er vanvid. Det må vi leve med. Hellere vanvittig end fortabt. For det vi får er magt til at tilgive. Vi får et krav om at tilgive. På samme måde som Jesus tilgav dem der troede. Tror vi så ligesom den blinde i dagens historie. Sikkert ikke. Som Paulus siger: Sicut justus et pecator. Det er latin og betyder. På samme tid frelst og fortabt. På samme tid retfærdig og synder. Det kan tage pippet fra enhver. Men nu har du lært latin.
Hvor tre er forsamlet i Guds navn er Gud tilstede, står der i Biblen. Men Gud er også tilstede når vi er isoleret. Frivilligt eller på grund af en genfejl. Det er tortur at være isoleret. Vi må håbe at alle der er isoleret må lære at der er en der altid er hos os. At Gud er der hvor den isolerede er. Og det er han fordi han bor i vor krop. Så går vi en tur er vi altid i selskab med Gud. Somme tider kan vi blive så deprimerede at vi ikke kan mærke det. En depression er en oplevelse af gudsforladthed. Men på trods af det vi føler eller mærker, så må vi holde fast ved at Gud altså er der hvor vi er. Og vil vi vide noget om Gud kan vi læse i Biblen.
Hvis vi er fastende længe nok møder vi enten Gud eller Djævelen. Nogle kalder det hallucinationer. Andre ægte oplevelser.. Hvad det i virkeligheden er ved kun Gud. Så på trods af at vi er Gud lig, så er Gud dog meget større. Vi må så gøre det vi får besked om. Holde ud. For der er lys forude selv når det er kulsort.
Hvis jeg har skrevet noget der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, sandheden, så Forbarm dig Herre. Det betyder: Kyrie Eleison og er dansk.