Prædikener

Palmesøndag den 4.april 2004

2. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Zak 9,9-10
Denne hellige lektie skriver profeten Zakarias:

Bryd ud i jubel, Zions datter,
råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
retfærdig og sejrrig,
sagtmodig, ridende på et æsel,
på en æselhoppes føl.
Jeg tilintetgør vognene i Efraim
og hestene i Jerusalem,
krigsbuerne skal tilintetgøres.
Han udråber fred til folkene,
han hersker fra hav til hav
og fra floden til jordens ender.

Læsning af epistel/lektie fra
Det nye Testamente
Fil 2,5-11
Epistlen skriver apostlen Paulus til filipperne:
I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.

Joh 12,1-16
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham. Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: "Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?" Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. Da sagde Jesus: "Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid."
Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus.
Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte:
»Hosianna!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn,
Israels konge!«
Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet:
»Frygt ikke, Zions datter!
Se, din konge kommer,
ridende på et æsels føl.«
Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham.

Palle Jensen den 3. april 2004.

I den Augsburgske bekendelse kapitel 18 står der:.

Om den frie vilje
Om den frie vilje lærer de, at menneskets vilje har en vis frihed til at leve ordentligt udadtil og foretage valg i de ting, fornuften forstår. Men uden Helligånden har vi ikke magt til at præstere den retfærdighed, der gælder for Gud, den åndelige retfærdighed. Et sjæleligt menneske begriber nemlig ikke det, der hører Guds Ånd til. Det sker kun i de hjerter, hvor Helligånden modtages gennem ordet.
    Det er nøjagtig hvad Augustin siger i 3. bog af Hypognosticon: “Vi indrømmer, at alle mennesker har en fri vilje, da de har fornuftens brug. Uden Guds hjælp formår de dog intet i de ting, der har med Gud at gøre, men alene hvad angår dette liv, såvel gode som onde handlinger. Med gode handlinger mener jeg, de ting, der stammer fra den gode natur, som at ville arbejde, spise og drikke, have venner, tøj, hjem og familie, avle kvæg, uddanne sig til noget godt, i det hele taget at ville noget godt i de ting, der hører dette liv til. Alt dette sker dog ikke uden guddommelig bistand, for af Ham og ved Ham består det og blev det til. Med onde handlinger mener jeg, at ville dyrke afguder, være morder og så videre.
    De fordømmer pelagianerne og andre, som lærer, at vi kan elske Gud over alle ting, alene ved hjælp af vores naturlige evner og uden Helligåndens hjælp. Og at vi kan holde Guds bud, hvad selve handlingerne angår. For selvom vores natur til dels kan gøre de ydre gerninger - som at holde hånden tilbage fra at begå tyveri og mord - så kan vi dog ikke fremkalde de indre affekter som frygt for Gud, tillid til Gud, mådehold, tålmodighed og så videre.

Jeg skriver dette for at man kan se at der er en forskel på hvordan vi lever. Vi kan leve med fornuften som det der er den styrende instans i det enkelte menneske. Og som ateister kan man med fornuften indse at det er fornuftigt at arbejde. Man kan som ateister mærke at det er dejligt at være til. Men et menneske lever ikke for sig selv. Et menneske er noget meget værdifuldt fordi det er skabt af Gud. Men at tro at Gud er til kan man ikke indse ved fornuftens brug.

Hvis man ikke er ved sin fornufts eller forstands fulde brug er man sindsyg. Hvis man har hørehallucinationer, altså hører stemmer eller ser noget som andre ikke ser så er man hallucinatorisk. At opleve at Gud griber ind er i ens liv er ikke noget man selv er herre over. Mennesket har ikke sin frie vilje hvad angår det at tro. Vi kan ikke med vor fornuft beslutte os til at frygte Gud. Vi kan ikke med vor fornuft beslutte os til at tro på at påsken er mere end en forårsfest. Påsken er en fest hvor vi genoplever Jesus indtog i Jerusalem og indstilftelsen af nadveren og lidelsen på korset og folkenes hån mod ham. Men først og fremmest er det en festtid og tid hvor vi genoplever at Jesus døde og opstod for vore overtrædelsers skyld. Vi kan ikke af egen kraft tro at Jesus opstod af graven og at han efter påsken mødte disciplene ved at gå igennem en åben dør da han besøgte disciplene da de var samlet i et hus. Vi kommer til tro ved at Helligånden griber ind i vort liv. Det at elske Gud fører til at man elsker livet. Og de fleste elsker livet of er glade for at leve.

Men mange tusinder oplever i deres liv en eller flere depressioner. Og en depression er en tilstand hvor man føler sig helt alene og hvor man ikke kan se meningen med noget som helst. I en depressiv tilstand er man ikke levende men levende død. Og vi er mange der har oplevet at en stor fortvivlelse eller sorg eller utilfredshed med livet eller en pessimistisk livsstilling kan ændre sig som når et blad vender sig af vinden. Sådan er det også når en depression vender sig til livsglæde. Det er ligesom at blive født påny. Men selve vendingen er Guds og Helligåndens indgriben. Vi kan ikke med vor fornuft vende en depression. Medicin mod depression kaldes antidepressiva og nogle kalder det lykkepiller. Men den medicin virker kun hvis Gud vil det. Og hvad meningen med en depression er kan være sært at sige. Der er vel ikke nogen mening med en depression. En depression kan være en psykisk reaktion mod at man har været ulydig. Ulydig ved at vende ryggen til Gud. Men hvad er det der gør at man vender ryggen til Gud. Hvad er det der gør at man mister sin barnetro på at der er en almægtig Gud som elsker os trods vore lovovertrædelser.

Når en depression vender får man sin livsvilje tilbage. Den indre vrede der er i en i en depression vender sig til at man får sin optimisme tilbage og det sker ved Guds indgriben. Og Guds ånd er i os. Guds ånd bor hos alle i hjertet på den som tror. Vi er et med Jesus gennem hans ofring på korset og hans opstandelse. Når der sker en spaltning af selvet, som hos de skizofrene, er der modstrid mod det hjertet vil og det fornuften vil. Men den endelige løsning på depressionens eller andre psykiske sygdomme er en gåde som vi mennesker ikke kan løse, men vi kan godt forske i psykiatrien og finde lindrende eller helbredende medicin.

Men jeg har mødt mange psykisk syge og det er ofte sådan at en psykisk syg har været offer for et traumatisk begivenhed. Det kan være en far, der siger til sin datter at hun er en ligegyldig person og at der ikke er nogen der vil sørge over at hun dør. Det kan også være en mobning i barndomsårene eller senere en mobning på arbejdspladsen, der fører til at et menneske opgiver at leve. Hvis man opgiver at leve er det nogle som begynder at tænke på selvmord. En person med selvmordstanker kan hjælpes. Det kan hjælpes ved at der er nogen som viser kærlighed til den sygdomsramte. Og den medfølelse og indlevelse i et nedbrudt menneske er der nogen der har.

Der er mange som er udstødt af samfundet i dagens Danmark og på andre steder af Jorden. Mange lande er i krig. Der er megen nød og elendighed rundt omkring i verden. Det kan være at man ikke har anden kontakt med omverdenen eller virkeligheden end den kontakt som aviser og radio og TV tilbyder. Så kan man meget vel få et depressivt sind og mangle lysten og viljen til at leve. Når et menneske dør er det fordi det bliver ramt af en dødelig sygdom. men hvad er meningen med en sygdom. Ja der er nogle der tager kampen op og ikke vil lade sig kue af en sygdom. Men dybest set ved vi ikke hvad meningen med livet er. Det er med livets mening ligesom med korsets gåde at vi ikke ved hvad meningen med det onde der sker i verden er. Vi kender ikke svaret på de dybeste spørsmål her i livet, men vi kan dog snakke med hinanden om dem. Kristendommen giver et bud på hvad meningen med livet er. Og det er at man ikke søger sit eget eller sig selv, men at man glemmer sig selv ved at elske den der hjælper en i nøden. Selvværd er noget der opstår når man oplever at man kan leve op til de krav andre mennesker stiller til en. Alstå de krav som en der har myndighed stiller. Og her er det på sin plads at nævne at det er aftaler der er det styrende etisk set. Vi skal holde de aftaler vi laver med andre mennesker.

Aftalen over alle aftaler er den pagt som Jesus indstiftede ved nadverens indstiftelse. Og det siges hver gang vi går til alters at brødet og vinen der forvandles til Jesu legeme og blod er en aftale mellem Gud og mennesker. Der sker nemlig det at Gud siger til den enkelte at "Du er elsket". Men hvis Gud kun er et begreb er sådan en aftale uden værdi. Gud er en levende treenig person. Gud lever og elsker os med hele hans vilje og person og væsen. Jesus lever og er med os alle dage indtil verdens ende. Helligånden lever og knytter os sammen i Helligånds enhed. Den treeinge Gud er med os alle og det er Guds vilje at alle skal frelses. Vi kan se at nogle får en tragisk livshistorie. Men den kristne grundfortælling siger at Din historie er en god historie ligegyldigt hvad du selv eller andre mener om dig. Det kan godt være at dit liv har været et tragisk drama. Det kan godt være at du har ødelagt dit liv for dig selv ved at begynde at drikke og at alt i dit liv handler om at få nogle bajere. Men ligydig hvor usselt et liv dit liv har været så er dit liv et godt liv. Ligesom fortællingen om Jesus er en god histore er din livshistorie en god historie.