Prædikener

Pinsedag 30. maj 2004



2. tekstrække

Læsning fra Det gamle Testamente
Jer 31,31-34
Denne hellige lektie skriver profeten Jeremias:

Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.



Læsning af lektie fra
Det nye Testamente
ApG 2,1-11
Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger:

Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere - vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«



Dagens evangelium
Joh 14,15-21
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«




Palle Finn Jensen 27. maj 2004.


Almægtige Herre
Frygtindgydende i din vredes brag
Så højt hævet over verden
så dybt i vore hjerter er din ånd
Din Hellige Ånd
Et stormverjr, en orkan, en tyfon er intet at regne
i sammenligning med din vejrtrækning
Jætter og kykloper er for dværge at regne
når de måles med dig
Hellige Ånd

Du styrter vores verdensbilleder i havet
du kaster mægtige omkuld
når din vilje brænder
Brænder og flammer op
en neutronbombe er at regne for en kineser
Din højheds kraft er selve skaberkraften

Du har ladet de kolde vinde fra Nord
mødes med de gloende skyer fra Syd

Jorden er gået under

Din vrede er grænseløs
da du så at vi lod hånt om den lov som er skrevet i vort inderste
i det allerhelligste i vort indre

Vore Hjerter er hamrende trykluftsbor
nedbryder vægge og gulve i vore lejligheder og huse
Det er dig, Jahve, den gammeltestamentelige Gud
Der har rejst sig til kamp.

Kampen udspiller sig i vort indre
men vore hjerter er rene
De er tvættet rene af dit blod
Det er Herrens blod som rinder i vore årer
men vi sover så trygt i din nådes lys
at vi har glemt din lov

Den Lov der siger i pargraf 1
At du allerhøjeste Gud
er i os
Mit legeme er Herrens tempel

Dit legeme er Herrens tempel
Han bor og råder
men lader sig ikke behage af velklingende orgelstønnen
Stærkere end instrumenternes Dronning
er vor tids lydanlæg


I dine haller skabes lyde
Der er hundred, ja tusind gange det sus som orgelmusik frembringer
Det er undergrundens lyde
Alternativ Rock
Klipper af lyde
Ikke vellyde men infernalsk larm
Et høreværn gavner lidt
Og i ekstase synger De unge Piger
i bands som uafbrudt synger lovsange til den kærlighed der er mellem et ungt elskende par

Min forstand står stille
Jeg glemmer for en tid snakkehovedet
Hvormed skal ord på en 17 tommer skærm kunne udsige
hvordan du Frygtelige Herre spænder elektriske ledninger ud
mellem Mont Blanc og Mont Everest

Atlanterhavets dyb
Stillehavets kløfter
Det er for intet at regne i mål med den kærlighed du skænker os i din hellige dåb i missionshuset
Med helligånds renhed har du gennembrudt blyglasruderne i mit indre atomkraftværk

Hvorhen skal jeg søge for at finde de ord der dækker
Jeg synger Davids salmer tidligt og sent
Lader Anastacia sætte lyd til Vor Herres Ord i de salmer af David der finder ind til den indre kilde
Livskilden som bobler af fryd over
Din lov som byder os at elske hinanden
I Helligånds Enhed

Mange er vi der danner en helhed
Et skabende netværk af skingert begær
Hvorhen søger vi for at finde dig -O, Gud
Du Sandheds Ånd som sammenkobler vore fællesskab
Det fællesskab af protestanter og katolikker og Jøder

Grækere og Buddhister. Dyrkere af Odin og Thor
Alle indianernes Guder har rejst sig til hævn

Hvornår lærer vi at frygte dig Herre
Så vi holder dine bud
De bud der er indpræget i vore hjerter
Til evig tid skal vi leve
Vi skal erkende at Du Herre hersker over bjergene og havene
Alle planeter og galakser styrer du med kærlig og hård hånd
Sorte huller blusser op
Den indestængte energi vælder frem i stjernetågernes indre

Som i Himlen så på jord
Vi er forsamlet for at planlægge Pinsen

Vi går i frisk regnvejr under træer fra hele verden
nyder den friske og klare sang fra solsorterne i toppen af træerne


Fermat

Botanisk Have i Århus er den smukkeste plet i min verden
Så flittigt slås græsset og ænderne ligger i fred
Uden angst er dine fugle
Uden angst er vi der er holdt sammen i et netværk
af Hjerter hvor Herren Den almægtige Ærens Konge har til huse

Så mange er dine templer
men kun få har fattet det

Så stor er din vrede Herre
Du føler smerten af at være uden Gud
Du kender den
Og du kender til hvad det vil sige at vide at være Messias
David vidste det
Moses vidste det
Odin Ved det

Alle folkeslagene kender til din lov Alfader
Du som var vikingernes beskytter

Krig er der stadig
mellem nationer af hjernevaskede indbyggere
Herrens vrede i alle dine mindste små
Kalder til kamp mod krig

Kærligheds og Sandheds Ånd
Den ædle og frygtelige orkan der kaldes Helligånden
knytter os sammen en dag

Det bliver ikke denne pinse der indtræffer Enhed
mellem alt levende

Folkeslagene drukner sorgerne i sprut
Men du Herre har udvalgt mig
Til at virke
Til at være tjener

Min Broder Kristus Jesus betalte for mine overtrædelser af den lov min mor inskrev i mit hjerte:

Elsk herren din Gud og din næste som dig selv og vær mod andre som du ønsker andre skal være mod dig

Hvorfor slipper du mig Herre
Jeg falder i mine fjenders garn
Frels mig fra listige ulve i fåreklæder
Gør det ikke af med mig nu hvor musikken er hørt op
Scenen damper endu af de 100 ampere
De lysende kegler fra loftet er splinteret af terrorristers maskingeværer
Midt under festivalen gik de amok
20000 døde i et nu
Ufødte fostre bliver stegt på de riges kakkelovne
Forstanden har forladt mig og fornuftig er jeg ikke

Jeg vil opsøge den fælles Gudstjeneste ved Brabrand Søen Anden Pinsedag kl 11
En udendørs Gudstjeneste hvor vores hjerters rytme forenes
Jeg glæder mig til at lovsynge dig Herre
Som i din vrede kun ønsker mig det godt

Jeg lutres i skærsildens flammer
Nu og i dette øjeblik

Kun Livet selv ved hvordan det er
Men jeg takker dig af hele mit hjerte
for du har givet mig at bo i fred
Og hver dag har jeg mad nok


Jesus lod sig korsfæste
Og opstod og har sendt os dig Kære Helligånd
Som knytter os sammen i små grupper nu på søndag

Og du som læser dette skal vide at
Biblen er det uovertrufne digterværk
For i den bog er der Ord der Frelser
Ord der sætter Fri
Ord der sammenkytter os trods vor forskellige livssyn og meninger.