Prædikener

Anden pinsedag 31. maj 2004




2. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Ez 11,19-20
Denne hellige lektie skriver profeten Ezekiel:

Dette siger Gud Herren: Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.



Læsning af lektie fra
Det nye Testamente
ApG 2,42-47
Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger:

De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spist sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.


Dagens evangelium
Joh 6,44-51
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: 'Alle skal være oplært af Gud.' Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spist manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«


Palle Finn Jensen

Tak du mægtige Herre
at din kirke af levende sten
I dag er fuld af glæde
Du er stadig vred
for mange var indbudt til din fødselsdagsfest
og vi sang for karsken bælg
de salmer som vi har lært og kært

Du sandheds og kærligheds ånd
virker der hvor du det vil
danner vort hjerte efter din vilje
Vi glæder os og jubler for dine løfter
om at vi er oplært af Gud
så vi taler de ord med Helligåndens kraft
som du min kære frelser
siger i dag og hver gang at dine forvandlingsord lyder
ved brødsbrydelsen
Dit kød er gjort af det fineste mel
dit blod er skabt af den lifligste vin
og din ånd sætter sig på præsternes tunger
og udsiger med skaberkraft
hvad tro er

Tro er handling

Dette var prædikerens ord
i dag
Han tog en slurk vand
for flammerne blussede op i vort indre
Vi fester i dag
synger takkesange
og lovsange
dine organister
lader orkestrets dronning indgyde os
Helligåndens fællesskabsdannende vilje

Vi vil fællesskab
Du Almægtiger Herre
vil at individualismen fordamper
og skaber en levende kirke
at stenhjerter der er forvandlet til kødhjerter

Ved dit bord i dag
fik vi den allerlifligste kage
alle tungemål hørte vi
en mægtig forvandling sket ved dit smukt dækkede bord
korets lysende stemmer
var den herligste taffelmusik
der overhovedet kan tænkes eller forestilles
Så glad er jeg
over ikke at være alene med min tro på dig
Du ærens Konge
som har løskøbt os alle
der frygter din og min faders vrede
Men i dag har Gud givet os sin Helligånd
så Vor Faders Ånd er i vore ord og og vor gerning


Vi er et folk
og skal oprejses på den yderste dag
allerede nu i dette øjeblik
sker underet
at vi kan tale sammen
og løse konflikter
gennem dialog

Gidseldramaet er slut
de dødsforagtende og livsforagtende terrorister
blev overmandet
af elitestyrker
og politikerne med vilje til fællesskab
har sagt nej til et kommunalforlig
om ny struktur af vor samfund
skal være en ideologisk nyordning
i den hellige privatiseringsånd
der heldigvis ikke vil vare evindelig

Men alle der elsker vor land og vor jord
kæmper ikke forgæves for
at fællesskabet ledet af din skaberånd
indbefatter dem der vil
være med

At det koster noget
og at det ikke er gratis
at danne fællesskabsbånd
Vi må arbejde i team
bygge borge og huse med smukke facader
som de gjorde igamle dage


Som de første kristne
i urkristendommen
opgiver vi ejendomsretten
Så alt hvad vi ejer
er ejet af dig
Du stærke og kærlige Treeninghedsånd

Vi lever i fælles ærefrygt
for at glæde dig
som bor i vor hjerte
og vi får frimodighed
til at tale sammen i lyse lokaler
at synge sammen til glæde for alle der er med eller lytter
Vi er en enhedskirke nu
med plads til individuelle holdninger
Men sin ånd vil at vi ikke skal vedblive at være hedonister
der kun og altid er optaget af at få vore lyster opfyldt

Forskellige livssyn bekriger ikke hinanden i dit rige
men giver stof til eftertanke
og taktfast musik

Du kærligheds ånd
du bliver i os
lad ikke djævelen få det sidste ord
hans magt er brudt
idet vi ved at du Herre Krist stod imod fristelsen
til at være en konge udelukkende for det jødiske folk

Glædesberusede omfavner vi hinanden
og taler med tak i vor krypt
og drikker en tår kaffe
af de fineste bønner
købt i ulandsbutikken
og vi iklæder os dragter
fra Brasilien og Senegal
så du kan se at vi hører sammen
og har festdragten på

Denne pinse er til glæde for alle som siger tak for din indbydelse
om at være med i flokken
der har kraft til at handle med mund og hånd
fordi du vil det
Pinsen er en sommerfest
og i højtidsglæde danser vi
indtil solen står op.