12. søndag efter trinitatis 29. august 2004
2. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Jonas bog kap 2
Denne hellige lektie skriver profeten Jonas:
Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Fra fiskens bug bad Jonas til Herren sin Gud:
»I min nød råbte jeg til Herren,
og han svarede mig;
fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp,
og du hørte mig.
Du havde kastet mig i dybet, i havets skød,
strømmene omgav mig,
alle dine brændinger og bølger
skyllede hen over mig.
Jeg tænkte:
Jeg er jaget bort fra dig;
får jeg igen
dit hellige tempel at se?
Vandet truede mit liv,
havdybet omgav mig,
tang havde viklet sig om mit hoved.
Jeg var kommet ned til bjergenes rødder,
jordens porte var for evigt slået i bag mig.
Men du, Herre min Gud,
løftede mig op fra graven.
Da mit liv var ved at ebbe ud,
huskede jeg på Herren;
min bøn nåede til dig
i dit hellige tempel.
De, der dyrker falske guder,
svigter troskaben mod dig.
Men jeg vil ofre til dig
med takkesang;
jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde.
Frelsen kommer fra Herren!«
Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden.
Læsning af epistel fra
Det nye Testamente
Jakobs brev 3,1-12
Epistlen skrives i Jakobsbrevet:
Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom. Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme. Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt.
Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld? Mine brødre, kan et figentræ måske bære oliven eller en vinstok figner? Nej, og lige så lidt kan en salt kilde give fersk vand.
Dagens evangelium
Matt 12,31-42
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: »Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.
Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«
Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.«
Palle Finn Jensen den 28. august 2004
Hvad hjertet er fuldt af løber munden over med. Sådan læser vi i teksten til i morgen. Sommetider kommer der noget ud af munden på os som vi i ikke rigtig er herre over selv. Men er vi overhovet i stand til at sige andet end det vor stemning, vor tilstand eller det vi lige har været igennem fylder i vort sind eller hjerte kommer til os på en måde som vi er herre over eller som er herre over os. Når vi læser teksterne til en søndag får vi lidt åndeligt føde vi kan tygge på og måske fordøje. De tekster vi har læst sætter noget i gang inden i os.
Den anden tekst ovenfor, den om at vi ikke alle er lærere og om at med vor tunge siger vi ord der bygger op og ord der er som et flammehav der ødelægger det næste øjeblik for os selv eller den vi er sammen med. På vore ord bliver vi dømt.
Af det forråd af ord jeg har fra mit liv med den store lærer pibler tre ord frem, som jeg siger nu. Du er tilgivet. Ligegyldigt hvad du har sagt eller gjort af forkert
Du er tilgivet. Du er elsket som du er.
Men der er andre ting jeg lige har oplevet, hørt eller sagt der også trænger sig på i mit indre. Jeg rejser mig fra min computer og går lidt rundt i stuen. Lytter til klassisk musik.
Men fortællingen om Jonas i fiskens bug har jeg hørt mange gange. Den har fulgt mig i mere end 40 år. Så den vækker også nogle minder der også vil op til overfladen i min bevidsthed. Jeg mindes min lærer i folkeskolen i min barndom. Dengang i de første klasser i folkeskolen var fortællinger fra det gamle testamente daglig kost. Morgensang med en morgensalme og fadervor var åndelig føde for vi elever og lærere hver dag . Det var ritualer. Fadervor sagde mig ikke noget så vidt jeg husker. Det var bare noget som skulle overstås og vi skulle være stille. Men jeg husker lærer Larsen der hver dag sammen med os startede dagen med fadervor og en morgensalme. Det var et ritual.
Mesteren arbejdede hele sit liv på et projekt. Et projekt der går ud på at sætte mennesker der er fanget af håbløshed fri. Sætte kronisk syge fri så sygdommen ikke bliver det altdominerende i den nødstedtes livssituation. Men så det daglige arbejde i køkkenet med opvasken og fejning af gulvet og oprydning, tilberedning af morgenmad og et morgenbad giver mening.
Til dig der læser disse ord som kommer til mig af mit forråd , de ordmuligheder der vælder op som fra en kilde og det Liv der er omkring mig lige nu henvender jeg mig. Du er måske lige nu fanget i en situation som du ikke ved hvad du skal gøre for at komme ud af. Det kan være at du pludselig er blevet syg. At du har mistet en du har kær. At dit liv ikke er som dengang livet gik uden problemer.
Du stopper sikkert læsningen her. Hvis jeg sætter et punktum og uploader mine ord nu hvor der ikke er mere at sige og jeg går ud og tager et bad velfornøjet over at jeg har fået skrevet min prædiken så standser du jo læsningen. Har det sat dig i gang. Har du fulgt mig på denne lille rejse ud af fiskens bug, ud af en fastlåst situation og har fået mod på at gå i gang med at arbejde med et eller andet. Kan du se for dig hvordan vi begge lige nu bliver skyllet op på strandbedden og kan nyde friheden til at handle. Tro er at handle. Jeg vil mærke efter om der indeni mig selv er en livskraft så jeg kan gøre et eller andet. Skrive et digt. Fotografere. Gå en tur i skoven og blive fysisk træt men vel tilpas. Tage en dukkert og mærke. Lytte til musik i radioen. Surfe på nettet og lede efter meningen med mit liv som det er nu. Løbe en tur og mærke pulsen og blodet der pumper. Blive forpustet med blikket fremad. Min verden er ikke længere brudt sammen og det er din heller ikke for du er elsket af den levende kilde som du er i kontakt med og du kan gøre en forskel.
Du er elsket. Du er ikke alene.