Prædikener

17. søndag efter trinitatis den 3. oktober 2004

2. tekstrække

Læsning fra Det gamle Testamente
Sl 40,2-6
Salmisten skriver:

Jeg satte alt mit håb til Herren,
og han bøjede sig ned til mig
og hørte mit råb om hjælp;
han trak mig op af undergangens grav,
op af slam og dynd;
han satte min fod på klippen,
så jeg stod fast.
Han lagde mig en ny sang i munden,
en lovsang til vor Gud.
Mange skal se det og frygte,
og de skal stole på Herren.
Lykkelig den mand,
der tager sin tilflugt til Herren
og ikke vender sig til dæmoner
og til dem, der søger løgneguder.
Store ting har du gjort;
Herre, min Gud, dine underfulde handlinger
og planer er til gavn for os;
ingen står mål med dig!
Jeg vil fortælle og berette om dem,
men de er for mange, de kan ikke opregnes.

Læsning af epistel fra
Det nye Testamente
Jud 20-25
Epistlen skrives i Judasbrevet:

I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv. Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod, nemlig dem, der tvivler; nogle skal I frelse ved at rive dem ud af ilden; andre igen skal I være barmhjertige imod, men med frygt, så I endog skyr den kjortel, der er plettet af deres syndige krop.
Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel, den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, ham være ære og majestæt, magt og myndighed før tidens begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

Dagens evangelium
Mark 2,14-22
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«
Johannes' disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«

Det andet vi hører om i dagens fortælling er at Jesus sidder i Matthæus' hus sammen med syndere og toldere. De spiser sammen. Og dem vi spiser sammen med danner vi fællesskab med. Når man nu om dage bliver skilt fra sin kone eller mand så skilles man fra bord og seng. Det at spise sammen er noget helt andet end at spise alene. Man spiser på en anden måde. Gør mere ud af borddækningen og selve tilberedelsen, som vi måske gør i fællesskab.

Jeg tror at dages tekst meget retter sig til de som mener at en væsentlig opgave her i livet er at hjælpe andre. Hjælpe med at helbrede syge. Gøre en indsats som præst, ved at skulle sige noget opbyggeligt til dem der kommer i kirken.


Jesus gør ingen forskel på det at være en synder og det at være syg. Sygdom er noget meget uønsket og forfærdeligt. Det er lidelse. Men Jesus kunne helbrede blot ved sit ord. Til den lamme siger han: Tag din båre og gå. Sådan siger han også til os i dag. Det siger han ved dåben og nadveren. Nadveren er det sted hvor vi spiser sammen med skøger og toldere. Vi går til bords med vore naboer som vi hader. Og om søndagen bliver vi knyttet sammen. Vi ved at millioner går til nadver verden over i de kristne kirker. Vi spiser sammen med dem alle sammen, også selv om teologien er forskellig. Forskel i forståelsen af kristendommens virkelige kerne er stor. Og der er ufred blandt kirkeretninger. men ét er vi fælles om: Dåben og nadveren. Men katolikker går ikke til alters i den protestantiske kirke. Der er forskellige nadversyn, som danner skel mellem os.


Jesus er kommet for at kalde syndere og ikke retfærdige. Ret færden er den rette livsholdning og den rette livsførelse. Jesus kalder på os der er lovbrydere for at fortælle at vi er elsket af Jesus og dermed Gud. Gå bort siger han og synd ikke mere. Det er et enormt krav. Ikke at rette sig efter loven om at vi skal elske hinanden. Vi bliver mast af alle de regler der er i Biblen og af alle de uforståelige love som vort samfund er bygget op af. Jesus er kommet for at sætte os fri fra vor ulydighed mod det vi skal. Og det vi skal er at være jublende glade over livet på trods af en måske helt håbløs livssituation eller sygdom. Selv om vi har mistet en af vore kære er der alligevel et håb. Vi er i dåben genfødt til et levende håb trods den modgang vi kommer ud for.

Det tredje vi hører om i dagens fortælling handler om faste. Jesus fastede i ørkenen i fyrre dage og mødte Djævelen. Livets modstander og fristeren. Men Jesus er stærkere end Djævelen. Livet og Kærligheden er stærkere end død og sygdom. At faste er at vente. Fasten går forud for påsken. Men i dag ligger påsken bag os og vi lever i den tid der er båret af den treenige Gud. Så nu er det ikke længere tid til faste. Vi lever i en glædens produktive tid. Det er en stor glæde at kunne være stolt over at vi har udført en opgave. Taget opvasken. Give os selv et skulderklap når et job er vel overstået og så give os i lag med den næste.

Jesus kalder os brudesvende og han er brudgommen. Vi er så stærkt knyttet til ham at vi er som bruden. Hvor er det stort. At vi er så stærkt forenet med ham at vi kan læse Højsangen og se hvor fantastisk det er at være ét med Jesus.
Vi spiser jo Jesu legeme ved nadveren, så han bor i vort indre.
Men der kommer dage hvor Gud er fraværende. Det onde er Gudsfravær.
Og dage eller perioder med guds fravær er vor fælles erfaring. Og så sørger vi. Måske så meget at vi foretrækker døden frem for livet. Men lige gyldigt hvor sort det ser ud, så er påstanden: Der er lys forude.

Det fjerde vi hører om er noget om gammel vin og ny vin. Om gammelt stof og en lap. Det Jesus kom med var ny vin, en ny pagt. En pagt er en aftale. Og det nye Jesus kom med krævede en ny form end den gamle jødedom. Det blev den kristne kirke. Den gamle pagt eller aftale er jødedommen og den lever endnu. Den gamle religion i norden var om Odin og Thor, Freja og Balder. De gamle myter lever dog stadig som fortælling og også som kult. Hos de oprindelige folk rundt om i verden holder man stadig de oprindelige riter og myter vedlige trods stor modgang.

Vi lever i globaliseringens tidsalder. Store spændinger rundt om i hele verden. Og det hele blev sat i gang af Jesus. Kristendommens udbredelse har ført os derhen hvor vi let kan synes at det er for meget. Var det bedre hvis vi havde holdt fast ved Odin og Freja. Vi må tro på at selv om vi synes det hele går for stærkt, så kommer der en dag ude i fremtiden med ro over gemytterne. Indtil den tidsperiode kommer hvor der hersker fred mellem nationerne og i den enkelte må vi holde ud. Ville Livet og Kærligheden.