19. søndag efter trinitatis den 17. oktober 2004
2. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
1 Mos 28,10-18
Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog:
Jakob forlod Be'ersheba og begav sig til Karan. Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove på stedet dér. I drømme så han en stige, der stod på jorden; den nåede helt op til himlen, og Guds engle gik op og gik ned ad stigen. Med ét stod Herren foran ham og sagde: »Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere. Dine efterkommere skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd. I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes. Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig.«
Da Jakob vågnede, sagde han: »Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke!« Og han blev grebet af frygt og sagde: »Hvor er dette sted frygtindgydende! Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!« Om morgenen tog Jakob den sten, han havde stillet som hovedgærde, rejste den som stenstøtte og hældte olie over den.
Læsning af epistel fra
Det nye Testamente
1 Kor 12,12-20
Epistlen skriver apostlen Paulus i sit
første brev til korintherne:
For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.
Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. Siger foden: »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet, og siger øret: »Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,« er det dog ligefuldt en del af legemet. Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men ét legeme.
Dagens evangelium
Joh 1,35-51
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds lam.« De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi, hvor bor du?« - Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: »Kom og se!« De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus.
Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« - det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: »Du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas« - det er det samme som Peter. Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: »Følg mig!« Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!«
Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«
Bemærkninger af Palle Finn Jensen den 14. oktober 2004.
Vi er i Johannes teksten i begyndelsen af evangeliet. Vi har læst slutningen af kapitel 1. Kapitlet er i tre dele.
Første del er om Ordet, der blev kød og tog bolig iblandt os. Født af Gud. Meningen med det hele er givet ved at Johannes fortæller at den Enbårne, altså Jesus, er fyldt af sandhed og nåde. "Af hans fylde har vi modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus."
Anden del af Johannes evangeliets første kapitel er Johannes' vidnesbyrd: "Jeg er en der råber i ørkenen: Jævn herrens vej!" . Johannes Døber henviser til Esajas. En gammeltestamentelig profet. Vi får Johannes betydning at vide via spørgsmål af præster udsendt af jøderne fra Jerusalem. Johannes svarer på spørgsmål om hvem han er, og da han ikke er Kristus, hvad er han så, og de spørger om han er Elias eller Profeten. Det svarer han nej til, men om sig selv siger han at han er det han gør, nemlig at han er en røst der råber i ørkenen for at bane Herrens vej.
I slutningen af anden del af kapitel 1 i Johannes evangeliet ser Johannes Døber Jesus komme hen imod ham og sagde: "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd" . Det er for at Jesus skal åbenbares for Israel at Johannes Døber virker. Johannes døbte med vand, men Jesus døber med hellig ånd. Johannes så Ånden som en due dale ned over og blive over Jesus. Det Johannes vidner om er at Jesus er Guds søn.
Tredje del af kapitel 1 i Johannes evangeliet er om de første diciples kaldelse. Det er samme tema som for fjorten dage siden, hvor det var en tekst fra begyndelsen af Markus evangeliet der blev læst . I dagens tekst hører vi at Johannes Døber og hans diciple møder Jesus. Jesus kommer ind i evangeliets historie som en person, som et menneske. Et menneske som Johannes siger om: "Se, der er Guds lam". billedet af Jesus Kristus som guds lam er brugt i musikformen en messe. I messen er Agnus Dei en fast bestandel og i gudstjenesten i den danske folkekirke synges hver søndag før altergangen: O, du guds lam. Indholdet af salmen er:
O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar alverdens synder
derfra al trøst begynder;
miskundelig
forbarm du dig!
O du Guds lam
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
dermed al fred begynder;
af kærlighed
giv os din fred!
O du Guds lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
derfra vort liv begynder
vor død til trods
opliv du os!
Denne salme fortæller om hvilket håb, menigheden nærer til det der skal ske ved nadveren. At vor levende død til trods er det en bøn om at vi må trøstes, få fred af kærlighed, få tilgivelse, at vi må blive levende igen.
Tilbage til teksten om de første diciples kaldelse. To af diciplene fulgte efter Jesus da de fik at vide at Jesus er Guds lam. Det er måske det jødiske påskelam der er tænkt på hos diciplene. Den påske der handler om jødernes befrielse fra den tiende af Egyptens ti plager, nemlig den førstefødtes død. Hvad der dybest set menes med symbolet Guds lam ved jeg ikke, men det har haft en stor betydning for de der først hører om hvem Jesus er. For en dansker, der aldrig har hørt noget dybt om påskelammet, må det forekomme noget mærkeligt, at de to første diciple rejser sig og følger Jesus blot fordi han er et Guds lam. Det giver ingen mening for en almindelig nutidsdansker. Kan et sådandt billede virkelig få nogen til at følge et andet menneske om hvilket påstås at det er Gud?
Jeusu spørger forundret om hvad de vil. Altså hvad er det de egentlig ville med deres liv og med ham spørges der om. Måske. De var vel nysgerrige efter at se hvor han boede. Det er i hver fald det de spørger om. De har allerede en forud forståelse af hvem Jesus er. En forståelse som Johannes døber har givet dem. De første diciple befinder sig måske i en eksistiel krise hvor de ikke ved hvad de skal bruge deres liv til. Og her tilbyder Jesus at de skal følge ham.
Hvis vi skal finde noget vi kan bygge vores liv på i dagens tekst, kan det være at det er en identifikation med den af diciplene der hedder Nathanael. Diciplen Filip blev kaldt til at følge Jesus ved ordene: "Følg mig". Og Filip siger til Nathanael: "Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazareth."
Om Nathanael siger Jesus: "Se der er virkelig en israelit, som er uden svig". Omsat til vores situation kan det siges: Der er virkelig et menneske der vil det gode.
Nathanael forstår at mødet med Jesus er det endegyldige møde med den der er Israels konge. Han siger: "Mester, du er Guds søn, du er Israels konge". Det var noget helt afgørende. Mødet med Gud er et møde der har helt uoverskuelige følger. Det vender op og ned på alting. Det fejer benene væk under en. Men det der er vor tro er at Guds kærlighed er en levende realitet uafhænging af menneskers ideer og oplevelser.
I slutningen af dagens tekst er der et løfte, eller trussel: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og ned over Menneskesønnen"
I læsningen fra det Gamle testamente hørte vi om Jakobs drøm, hvor han så himmelstigen og hørte herrens tale: Da Jakob vågnede, sagde han: »Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke!« Og han blev grebet af frygt og sagde: »Hvor er dette sted frygtindgydende! Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!« Om morgenen tog Jakob den sten, han havde stillet som hovedgærde, rejste den som stenstøtte og hældte olie over den.
Det der er stillet os i udsigt er noget stort. Det må fylde os med frygt. Den største og afgørende begivenhed i vort liv ligger måske bag os. Et møde med urkraften i selve livet er mødet med den der giver os tro. Tro på os selv. Tro på at vi kan leve vort liv med Jesus som vor broder. Leve i Guds varetægt. Vide at vi er elsket at selve skaberen. At vi kan leve som brud og brudgom, hvor Kristus er brudgommen. Leve i et åndeligt ægteskab med Gud. Vide når vi vågner om morgenen at dagen er ny. Ikke som i tegneserien Radissernes Søren Bruun, der får at vide: Wake up Charlie brown. A new day has hit you.
Men som et liv sammen med Gud hvor hver dag er ny og fyldt med det der gør livet værd at leve.