Prædikener

21. søndag efter trinitatis den 31. oktober 2004


2. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Ez 18,1-4a
Denne hellige lektie skriver profeten Ezekiel:

Herrens ord kom til mig: Hvad er det for et ordsprog, I bruger om Israels land:
»Fædrene spiser sure druer,
og sønnerne får stumpe tænder.«
Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: I skal ikke mere bruge dette ordsprog i Israel. Alle menneskers liv tilhører mig.


Læsning af epistel/lektie fra
Det nye Testamente
Åb 3,7-13
Denne hellige lektie skrives i Johannes' Åbenbaring:
Og skriv til englen for menigheden i Filadelfia:

Dette siger den Hellige, den sanddru, han som har Davidsnøglen, og som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. Men jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver; jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig. Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden. Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans. Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.


Dagens evangelium
Luk 13,1-9
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
På den tid kom nogle og fortalte Jesus om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte - mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.«
Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.«



Jesus siger, at hvis vi ikke omvender os, skal vi omkomme ligesom dem et tårn faldt ned over i Silea. Men hvis vi allerede har omvendt os, så gælder disse ord vel ikke os. Men Jesu ord er ikke rationel tale. For selv om vi har tro på, at Gud gennem Jesus elsker os, så er vi nogle som samtidig tvivler. Vi kan være ramt af sygdom, på en sådan måde at vi tror, at Gud er imod os. Vi kan få den tanke, at vor sygdom er en retfærdig straf fra Vor Herre.
Men så hører vi lignelsen om et figentræ, der ikke bærer frugt. Og Ejeren siger til gartneren, at han skal fælde træet. Gartneren holder af træet og beder om, at han må få lov til at grave omkring træet og give det gødning. Måske bærer det så frugt til næste år.

Denne lignelse er som gødning for vort liv, for den viser, at ham der har magt og myndighed, altså Jesus, går i forbøn for os hos Gud. På trods af vor tvivl om at Livet elsker os, fordi vi ikke bærer den frugt, det er at tro på at Jesus har åbnet døren til et liv sammen med Gud, så tror Jesus på os. Ja han elsker os så meget at han ikke dømmer os. For dommen er at vi er godkendt - ja vi er elsket af den levende Guds søn, så vi er hans børn. Og vi kender Jesus. Gennem vort liv med ham. Vi er døbte. Og vi har været til bords med ham i nadveren.

Da vi er døbte, så tilhører vi Gud, som er Kærlighed, den levende Kærlighed, der er med os hele vort liv, selv der hvor vi mindst føler eller mærker det. Men Jesus og Gud er ét. Og vi og Jesus er ét. Jesus er vintræet og vi er grenene. Jesus havde så stor kærlighed til denne verden at han gav sit liv, det dyrebare liv, som livet er, for at vi skal leve. Og selv om det ser sort ud, så er Jesus ved vor side. Ja han går foran os. Og han beskytter os ved at være bag os. Han omslutter os med sin kærlighed.

Vi kan glæde os, trods smerte og sygdom, over at skaberens søn elskede os så meget at ligegyldig hvor stor en synd eller forbrydelse vi har begået, så er hans kærlighed endnu større. Tilgivelsen, som vi har fået gennem Jesus' død på korset, er så ufattelig stor, at den er endnu større end den største forbrydelse vi kan tænke os. Til himlene rækker din miskundhed Gud, kan vi synge. Vi kan glæde os for Gud smiler til os. Gud er med dig og mig. Også når vi mindst tror det. Guds kærlighed omslutter os. Nat og dag. I dag og i morgen. I år og til næste år. I vores første åndedrag og i vores sidste åndedrag. Så lad os fryde os sammen og takke Gud for livet.