Sidste søndag i kirkeåret den 21. nov 2004
2. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Mika 4,1-3
Denne hellige lektie skriver profeten Mika:
Til sidst skal det ske,
at Herrens tempelbjerg står urokkeligt
højt over bjergene,
knejsende over højene.
Folkene skal strømme dertil,
talrige folkeslag skal drage af sted og sige:
»Kom, lad os drage op til Herrens bjerg,
til Jakobs Guds hus;
han skal vise os sine veje,
og vi vil gå på hans stier.
For belæringen udgår fra Zion
og Herrens ord fra Jerusalem.«
Han skal skifte ret mellem talrige folk,
fælde dom blandt mægtige folkeslag i det fjerne.
De skal smede deres sværd om til plovjern
og deres spyd til vingårdsknive.
Folk skal ikke løfte sværd mod folk,
og de skal ikke mere oplæres til krig.
Læsning af epistel fra
Det nye Testamente
1 Kor 3,10-17
Epistlen skriver apostlen Paulus i sit
første brev til korintherne:
Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.
Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.
Dagens evangelium
Matt 11,25-30
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«
Jesus siger at vi kun kender Gud, som er Kærlighed, gennem ham. Men det er skrevet på en tid hvor man ikke vidste at også andre religioner viser vej til Kærlighed. Buddhismen er en handlingsanvisning på hvad man selv kan gøre for at få fred i sindet. I kristendommen er der tradition for at vi ikke kan gøre noget selv. At vi er svage. Men vi har ansvaret for vort liv, selv om vi har Kristus i vort hjerte. Vi kan lave ritualer hvor den enkelte kan bede til Gud. Ritualer i vor dagligdag hvor vi læser i biblen hver dag på et bestemt tidspunkt. Vi kan gå i gang med at synge sange som et fast led i vor dagligdag. Sange der åbner op for livskilden i vor inderste kerne. Vi kan gå en tur og få rørt kroppen og få frisk luft. Men kraften til at gøre det er af nåde.
Vi er Guds tempel og vi er genem nadveren blevet ét med Kristus. Så stor en kraft er der i hver af os at den er selve Gudskraften. Den Hellige ånd er de ord vi taler når de er overensstemmelse med det gode. Og vi må erkende at vore tanker ofte er af en sådan art at vi føler os skyldbetyngede og måske hadefulde overfor dem der har mobbet os eller på anden måde ødelagt livsviljen i vor sjæl. Men med had lærer vi kun hvad vi ikke selv vil gøre mod andre.
Ofte bliver et offer en bøddel. Det er kendt gennem alle de erfaringer vi har direkte og indirekte. Vi skal vise barmhjertighed mod vore fjender. Det har Jesus fortalt os i bjergprædiken.
Søndag den 21 nov er sidste dag i kirkeåret. Og vor vandring i dette kirkeår med Jesus ved vor side og inden i os er endt. Hvad har vi så lært i dette kirkeår. Måske har vi lært udholdenhed. Og Jesus siger at den der holder ud til enden skal blive frelst. At være frelst vil sige at være i Guds nærvær. Ofte mærker vi det ikke. Ofte tror vi det ikke. Men alligevel kommer Gud tilbage som nærvær igen og igen.
Viljen som er broen mellem ønsket og handling kan vi få gennem tro på at Gud vil danne vor vilje efter hans billede. Og grundstenen blev lagt i vor dåb. Opbygningen af Guds tempel som er vor legeme og sind sker med små tiltag. Dag efter dag bygger vi sammen med Gud den bygning hvori Kærligheden og Livet bor. Og det er nærkontakt af fjerde grad, når vi mærker Guds nærvær. Det er den skønneste oplevelse der findes. Vi skal ikke lede udenfor os selv for at finde Gud. Gud er i os og med os. Gud omslutter os og er i hver eneste ting i dette univers som ånder.
Vi kan lave vejrtrækningsøvelser for at få mere energi. Men drivkraften til at gå i gang med noget som helst oplever vi måske som noget der udgår fra vor vilje. Men den er viljen ikke herre over. Det er Gud i os der vækker drivkraften.Viljen.
Og så vil jeg sige til min Gud og min frelser og min trøster, som er Helligånden. Tak for dette år sammen med dig.