Prædikener

Bededag (4. fredag efter påske) 22. april 2005

FØRSTE RÆKKE

* Salmisten skriver:
Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!
For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet,
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
så er du retfærdig, når du anklager,
og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født,
i synd, fra min mor undfangede mig.
Du elsker sandhed i det dunkle,
du lærer mig visdom i det skjulte.
Rens mig med isop for synd,
vask mig hvidere end sne!
Forkynd mig fryd og glæde,
lad de knogler, du knuste, juble!
Vend dit ansigt bort fra mine synder
og udslet al min skyld!
Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
så syndere kan vende om til dig.
Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
så min tunge kan juble over din retfærdighed.
Herre, åbn mine læber,
så min mund kan forkynde din pris.
For du vil ikke have slagtoffer,
og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
Sl 51,3-19


Epistlen skrives i brevet til hebræerne:
Sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres indre og skriver dem i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største. Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd.
Hebr 8,10-12

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:
»Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!«
Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.
Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«
Matt 3,1-10

Bemærkninger:

At jorden er gået under er vist. Det 20. århundrede og resten af tiden i historisk tid viser at jordens undergang allerede er sket mange gange. Og når vi rammes af sygdom eller en af vore kære lider nød så kan det være så som så med vor livsglæde.

Og de hårde ord fra Mattæus evangeliet er rettet mod os, som ikke lader ord følge handling. Vi er lovbrydere, når vi vender ryggen til det besværlige liv med pligter og misforståelser og konfrontationer. Hvad er det så at bære god frugt?
God frugt er, at vi siger, det vi også er parate til at gøre. Det vi siger vi vil gøre skal vi også gøre . Ord alene gør det ikke. Handling alene gør det ikke.


Lad os læse Davids salme igen. Det er en bøn til Gud, det absolutte, det trancendente, Kærligheden. Livet. Ordet. Det der ikke rokkes. Måske har Gud også lært et og andet i de år der er gået, siden han sendte sin søn ned til os, for at frelse os. For at hele vore sønderbrudte kroppe og sjæle. Lad os holde ud når livet går os imod.:

Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!
For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet,
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;
så er du retfærdig, når du anklager,
og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født,
i synd, fra min mor undfangede mig.
Du elsker sandhed i det dunkle,
du lærer mig visdom i det skjulte.
Rens mig med isop for synd,
vask mig hvidere end sne!
Forkynd mig fryd og glæde,
lad de knogler, du knuste, juble!
Vend dit ansigt bort fra mine synder
og udslet al min skyld!
Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!
Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
så syndere kan vende om til dig.
Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
så min tunge kan juble over din retfærdighed.
Herre, åbn mine læber,
så min mund kan forkynde din pris.
For du vil ikke have slagtoffer,
og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.