Prædikener
5. søndag efter påske den 1. maj 2005
Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog:
Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. »Slip mig!« sagde han, »det er ved at blive lyst.« Men Jakob svarede: »Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.« Manden spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob.« Så sagde han: »Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret«. Jakob sagde: »Sig mig dit navn!« Han spurgte: »Hvorfor spørger du om mit navn?« Så velsignede han ham dér.
Jakob kaldte stedet Penuel, »for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet«. Netop da han gik forbi Penuel, stod solen op; og han haltede på grund af hoften.
1 Mos 32,25-32
Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger:
Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: »Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene. Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave, men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.«
ApG 6,1-4
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Jesus sagde: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen.
Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«
Joh 16,23b-28
Bemærkninger:
Med disse or har vi fået mulighed for at bede i Jesu navn. Og det må betyde, at i vor bøn beder vi om, at det, som vi beder om, må blive opfyldt for os, sådan som den treenige Gud vil det. Vi kan bede som Jesus gjorde inden korsfæstelsen: "Ske ikke min, men din vilje". Mange af os har lagt Fadervor fra os som ord der ikke betyder noget, nogle ord vi siger som en remse. Hvis Fadervor har mistet sin betydning for os, hvad kan vi så gøre?
Ja vi kan rette vor opmærksomhed på vor vejrtrækning, vort åndedræt. Vi trækker ikke vejret af egen fri vilje. Og hjertets rytme kan vi mærke når vi bliver forpustede efter en cykletur op ad en bakke. Så kan vi stå af cyklen og mærke Livets nærvær som en del af os selv. Så tæt på os er Gud. Gud er nærværende i vort åndedræt og vore hjerters rytmiske slag.
Gud er ikke en fjern Gud oppe i himlen. Gud er i os. Og det blev han jo da vi blev døbte. Dengang som spæde fik vi Helligånden som gave. Så når vi vender os mod vort inderste selv er det Helligånden vi giver mulighed for at komme til orde.
Måske er vi alene og ensomme. Så kan vi tage salmebogen og en stor del af salmerne er bønner. Og bøn er gudsnærvær. Vi kan tilegne os en salme og prøve at lære den udenad. Så kan vi synge salmen for os selv og lytte til de ord, som salmens bøn indeholder. "Så bede vi den Helligånd, at sammenknytte os i troens bånd, så vi glade vandrer... " Og ængstes vi så kan vi måske få ro ved at sige Fadervor, hvis vi kan huske denne bøn.
Vi har også den mulighed at lytte til et stykke religiøst musik. En messe af Shubert. Eller vi kan vedtage at det vi vil høre er Kærligheden og Livet i den musik vi holder af. Masser af sange der skrives i dag handler om Livet og Kærligheden. Er livsytringer, som vi kan prøve at lytte til. Hvis vi ikke kan koncentrere os om ord, kan vi måske alligevel få fred ved at høre musik.
Og hvis vi kan rejse os, kan vi gå en tur og se på al den herlighed, som Gud har skabt. Vi kan bede et andet menneske om hjælp, hvis vi selv er hjælpeløse. Og hvis et andet menneske beder os om noget, kan vi ved at sige ja og defter gøre det, vi bliver bedt om, få mening i livet for en stund. Livet består jo af små stunder, som vi skal give indhold. Ofte er det mulighedernes mangfoldighed, der lammer os. Så må vi vælge alligevel. Skrive en lille liste over det vi kan, og så slå ned på en af tingene.
Har vi mistet livsmodet, kan vi læse en af salmerne i Davids Salmer. Jeg slår tilfældigt ned på Salme 121 og dvæler ved den:
Valfartssang.
Jeg løfter mine øjne mod bjergene,
hvorfra kommer min hjælp?
Min hjælp kommer fra Herren,
himlens og jordens skaber.
Han lader ikke din fod vakle,
han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
Han, som bevarer Israel,
falder ikke i søvn, han sover ikke.
Herren bevarer dig,
Herren er din skygge
ved din højre side.
Om dagen stikker solen dig ikke,
månen ikke om natten.
Herren bevare dig mod alt ondt,
han bevare dit liv.
Herren bevare din udgang og din indgang
fra nu af og til evig tid.