Prædikener
25. søndag efter trinitatis 13. november 2005
Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
Det er mig, der trøster jer,
hvordan kan du da frygte for mennesker, der dør,
for menneskebørn, der svinder bort som græsset?
Hvordan kan du glemme Herren, der skabte dig,
som spændte himlen ud
og grundlagde jorden.
Hvordan kan du dagen lang frygte
for undertrykkerens rasen?
Når han vil til at ødelægge,
hvad bliver der da af undertrykkerens rasen?
Snart bliver den lænkede løst,
han skal ikke dø og gå i graven,
han skal ikke mangle brød.
Jeg er Herren din Gud,
som pisker havet op,
så bølgerne larmer,
Hærskarers Herre er hans navn.
Jeg lægger mine ord i din mund
og skjuler dig i skyggen af min hånd;
jeg spænder himlen ud og grundlægger jorden
og siger til Zion: Du er mit folk.
Es 51,12-16
* Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til thessalonikerne:
Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.
1 Thess 4,13-18
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: »Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund – den, der læser dette, skal mærke sig det! – da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet.
Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes.«
Matt 24,15-28
Kommentarer:
Teksterne handler om noget der skal ske i fremtiden. Men vi ved ikke om Kristi genkomst kommer i dag, i morgen eller om mange år. Vi advares mod falske messiaser.Hvis nogen siger han er i ørkenen så skal vi ikke tro det. Hvis det siges at han er i kamrene så skal vi ikke forsøge at gå hen til ham, for han er der ikke. Det er ikke rygter, der sættes i omløb ved kristi genkomst. Men der skal ske tegn i skyen ligesom et lyn der går fra øst mod vest og fra vest mod øst.
Så pludseligt vil mødet med Kristus være. Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Individuelt kan mødet med Jesus være en oplevelse af at være ført af vinden. Ført af en mægtig vind rykkes man bort og oplevelsen kan i den grad være skelsættende for den enkeltes liv. Mødet med Jesus eller Helligåndens kraft kan være så stærk at man mister forstanden for en stund. Ånden griber en. Man er ikke længere herre over situationen. Det er en oplevelse så stærk at man aldrig glemmer den. Paulus har fortalt om sin Damaskus oplevelse hvor han mødte Jesu kraft og ord: Saul hvorfor forfølger du mig. Oplevelsen hos den enkelte må betegnes som hallucinationer hvis andre møder en. Man er forrykt og tages under behandling af psykiatrien hvis nogen opdager ens tilstand. Men det er en religiøs oplevelse og verden går under i oplevelsen. Men den genskabes igen og i den tilstand hvor man oplever at jorden går under har vi en opskrift på hvordan man med ordet giver Livet indhold. Kærlighed, tro, håb. Opgaven kan vare mange år. Og er man ikke forberedt, og det er nok de færreste der er, så bliver det en lang kamp i årevis med søgen efter sig selv og verden. Man kæmper mod selve fanden. Modstanderen. Andre der møder en kan hjælpe ved at lytte. Ved at vise hen til de tekster og salmer der giver udholdenhed og trøst. Man mister måske sine venner og familie hvis man bliver sindsyg af mødet med urkraften i livet. Og måske er det selve fanden man har mødt. Måske er det ens inderste og dybeste lag i psyken der kommer til overfladen
Når man kommer til sig selv efter en ufattelig hård kamp kan man erkende at man ikke var som de kloge jomfruer der havde olie med til lampen da de skulle til bryllupsfest. Man var uforberedt. Men man kan lære at bede og i oplevelsen af helvedestilstanden kan man igen møde Gud som Guds ord. Man er som den fortabte søn der kommer hjem igen. Og den der har hjulpet er Gud selv. Ved at han har sendt og sender sine tjenere ud og hjælper en. Tilgivelsen af de fejl man begår møder man ved altergangen. Man kommer ihu at man hele tiden har været i Guds hænder og at han lever i os. Gennem spisningen af brødet og drikningen af blodet bliver men ét med Jesus. Gennem velsignelsen der lyder hver sødag i gudstjenesten godkendes man og tages til nåde. Man rejser sig fra nadvarbordet som født påny.
Og kan gå bort med fred og glæde.