Prædikener
Sidste søndag i kirkeåret 20. november 2005
Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
Dette siger Gud Herren:
Nu skaber jeg en ny himmel
og en ny jord;
det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes,
og ingen skal tænke på det.
Men I skal fryde jer og juble til evig tid
over det, jeg skaber.
For jeg skaber Jerusalem om til jubel,
dens folk om til fryd;
jeg vil juble over Jerusalem
og fryde mig over mit folk.
Der høres ikke mere gråd
eller skrig.
Es 65,17-19
* Epistlen skriver apostlen Paulus i sit andet brev til thessalonikerne:
Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som er elsket af Herren, fordi Gud udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved Åndens helligelse og ved tro på sandheden. Dertil kaldte han jer også ved vort evangelium, for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed. Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra os. Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, han trøste jeres hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord!
2 Thess 2,13-17
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Jesus sagde: »Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«
Matt 25,31-46
Kommentar:
Hvad har disse ord med vor nuværende virkelighed at gøre. Vil der være fred og glæde i Jerusalem. Det er som om det er på en anden planet, der tales, når talen er om Jerusalem. Er Jerusalem et symbol for alle byer. En arketype på en by med alle dens modsætninger. Der høres ikke mere gråd eller skrig. Hvor ligger Jerusalem. Hvor er den by, hvor der ikke høres råb og skrig, men hvor der er jubel.
Gud skaber en ny jord. Nu. Den jord han skaber er det billede af jorden, som vi længes efter. Hvor der er fred i ens sind.
Men vores virkelighed. Det er, at vor tro er den måde vi handler på. Vi hjælper den der tørster. Vi giver den hjemløse et sted at være for natten. Giver den fattige mad. Besøger den der er i fængsel. Deler ud af vores forråd af glæde. Vores forråd af glæde over at herren elsker os. Den evige straf for bukkene afløses af Guds barmhjertighed. Gud vredes ikke for evig. Så det passer ikke med resten af biblen, at der skal være evig straf i helvedes ildsø for den fortabte. Dommen, der er den endelige dom er at Jesus dømmer ingen. Dommen er at vi er godkendt med vores fejl og mangler. Dommen er at vi er elsket og tilgivet. Jesus tog vore overtrædelser på sig for at vi ikke skal fordømmes.
Kirkeåret slutter nu. Skal vi gøre status. Har livet med Gud i det forløbne kirkeår være døjen værd. Har vi ligget underdrejet det meste af tiden og blot længtes efter at livet må rinde ud, og vi kan komme hjem til vor fader i Himlen. Eller har vi været optaget af at leve et meninsfuldt liv. Et liv der ikke er faldet fra hinanden, men et liv i fylde. Et liv i fryd og glæde. Kan det passe at vi hvert år må begynde påny og rulle stenen op af bjerget ligesom Sisyfos. Hvad var vore forventninger til det år der er gået. Er det gået så grueligt galt, som vi ikke enang var i stand til at forestille os. Har året været et liv uden velsignelse og i isolation. Eller har hverdagen været grå og trist, hvor de planer vi har lagt ikke kunne holde. Året har skrevet sin historie. På det individuelle niveau og de andre højere niveauer. Har det været et forgæves forsøg på at komme frem i en ufremkommelig urskov. Uden vand og uden mad og uden selskab.
Vi skal vide, at det ikke er vores egen dom over det der er hændt på jorden, der er den gyldige. Dommen er: Dette års histore er en god hisorie, ligegyldig hvad vi selv eller andre mener om den. Måske har det været en gyser. Men en god histore har det været og slutningen er at ALLE har et liv, der på forhånd med Jesus som den der virkeliggør vort liv og stedfortrædende føres os til målet: Målet er Evigt liv. Lad os slappe af og glæde os over at Jesus har ført os hjem. Årets rejse er endt og rejsebeskrivelsen fremgår af den tydning vi har givet oplevelser iklædt en sprogdragt.
Palle Finn Jensen