Prædikener
1. søndag i advent den 27. november 2005
ANDEN RÆKKE
* Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
Dette siger Gud Herren:
Se min tjener, ham støtter jeg,
min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal bringe ret til folkene.
Han skriger ikke, han råber ikke,
han løfter ikke sin røst i gaderne.
Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
han fører retten til sejr.
Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
til han har ført retten igennem på jorden;
de fjerne øer venter på hans belæring.
Dette siger Gud Herren,
han som skabte himlen og spændte den ud,
som bredte jorden ud med dens vækster,
som gav åndedræt til folkene på jorden,
livsånde til dem, der færdes på den:
Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
jeg tager dig ved hånden.
Jeg danner dig og gør dig
til en pagt med folket, til et lys for folkene.
Du skal åbne de blindes øjne,
føre fangerne ud af fængslet
og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.
Jeg er Jahve, det er mit navn!
Jeg giver ikke min ære til nogen anden
eller min pris til gudebillederne.
Hvad der tidligere blev sagt, det er sket,
nu fortæller jeg det nye;
før det spirer frem,
forkynder jeg det.
Es 42,1-9
Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne:
I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær.
Rom 13,11-14
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
»Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.«
Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.«
Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.
Luk 4,16-30
Kommentar:
Denne søndag er første søndag i advent. Det er første dag i det nye kirkeår, og vi har lagt det gamle tilbage. Hvad vil det nye år bringe. Vil vi få fremmet fredsprocesserne eller skal vi blive vidne til en yderligere opblussen af uroligheder. Vil vi blive overvældet af al den viden vi kan lukke ind i vort sind, eller vil vi vokse i visdom. Vil vi blive bekræftet i at der er noget der står fast. Noget der er stabilt, men trods det alligevel er i bevægelse i en kaotisk tid, hvor jorden er blevet mindre på grund af globaliseringen. En globalisering der har stået på i årtier, men som nu er blevet virkelighed hver dag i vort liv.
Kan vi finde et ståsted hvorfra vi kan have overblik over vore liv og leve i tryg vished om at Gud er med os i vor kamp for en bedre verden. Kan vi få ændret fortvivlelse til tro. Tro på os selv og tro på verden og vore medmennesker.
Det ståsted er for mange af os kristendommen. Gud blev menneske og han kender vor situation. Vi ved fra Johannesevangeliet at Jesus er vintræet og vi er grenene. Gud er i os gennem nadveren og dåben. Vi tilhører Jesus, og det betyder at vi er elsket og godkendt. Ligegyldigt hvor tåbeligt vi bærer os ad.
Paulus' ord om at vi ikke skal være optaget af det kødelige så det ikke vækker begær, kan ikke bruges til noget. En sådan formaning om at det kødelige er noget forfert kan let misforståes eller bruges til at forvandle vor livslyst til noget perverst. Det erotiske og kødelige er en del af det der giver livet indhold. At glemme sig selv i elskov hører også hjemme i kristendommen. Tænk blot på højsangen hvor vi bl.a. kan læse:
Jeg sammenligner dig, min kæreste,
med hesten for Faraos vogn.
Dine kinder er yndige med perlesnorene,
din hals med kæderne.
En guldsnor vil vi lave til dig
med perler af sølv.
Så længe kongen sidder til bords,
dufter min nardussalve.
Min elskede er et myrrabundt,
der hviler mellem mine bryster;
min elskede er en hennaklase
i En-Gedis vingårde.
Hvor er du smuk, min kæreste,
hvor er du smuk, dine øjne er duer.
Hvor er du smuk, min elskede, ja dejlig;
vort leje er grønt.
Cedertræerne er bjælker i vores hus,
cypresserne er loftet.
I filmen Chocholat skildres et snerpet og lystforskrækket samfund, hvor nydelse var noget syndigt. Og hovedpersonen var en livsbekræftende kvinde, som ændrede det bysamfund hun var kommet til med sin forførende chololade. Filmen kan ses igen og igen. Lad os nyde jordens frugter, som Andre Gide skriver.
Og domsorden som Jesus siger kan vi ikke bruge til noget: " Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.«"
Reaktionen er forståelig. Israelerne forsøgte at tvinge ham ud over bjergkanten i deres vrede Det gode ved kristendommen er at den med Johannes Sløk's ord er dialogistisk. Vi kan gå i dialog med teksterne. Vi behøver ikke på fundamentalistisk vis at godtage alle de domsord, der er i Det Nye Testamente. Vi må luge ud i de ord, der suger livskraften ud af os, og som gør at kristendommen nærmest er blevet synonym med livsfornægtelse. Der er gået 2000 år siden evangelierne blev skrevet og det er tænkeligt at Gud også har lært noget i alle disse år. Vi ved fra det Gamle Testamente at Gud var til at forhandle med. Han kan skifte mening. Og biblen er ikke skrevet med Guds finger, og vi kan forholde os kritisk til bogen
Hovedsagen er at Jesus tog skylden på sig, dvs vor venden ryggen til livet og kærligheden bliver opløst som vand der fordamper, og at vi ligesom ham skal opstå til evigt liv på denne dejlige planet. Et liv hvor glæden er i højsædet.