Prædikener

4. søndag efter påske den 14. maj 2006

Salmisten skriver:
Hvis ikke Herren havde været med os,
det skal Israel sige,
hvis ikke Herren havde været med os,
dengang mennesker rejste sig mod os,
da havde de slugt os levende
i deres flammende vrede mod os,
da var vandet skyllet over os,
floden var strømmet over os,
da var det brusende vand
strømmet over os.
Lovet være Herren,
der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
Vort liv blev reddet
som fuglen fra fuglefængernes fælde.
Fælden blev knust,
og vi blev reddet.
Vi har vor hjælp i Herrens navn,
himlens og jordens skaber.
Sl 124

* Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger:
Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem. Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen. Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus. I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spist eller drak.
I Damaskus var der en discipel, som hed Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Han svarede: »Ja, Herre!« Herren sagde til ham: »Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas' hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så han igen kunne se.« Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.« Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt.
ApG 9,1-18


Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.
Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.«
Joh 8,28-36

Bemærkninger:

Vi befinder os mellem påske og pinse. Evangelieteksterne i denne periode er skrevet i Johannesevangeliet. Ved påskebegivenheden blev Jesus korsfæstet og opstod påskesøndag efter at være faret ned til dødsriget. Jesus fremførte før han døde første sætning af bønnen i Salme nr 22: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig". Det må erindres at i denne bøn sker der en vending så gudsforladtheden blev vent til gudsnærvær idet Gud talte til den bedende. Så Jesus råb, om at han var forladt, blev sagt med viden om, at gudsfraværet ville blive erstattet af gudsnærvær.

Men Jesus er altså opstanden. Det er det vilkår, den sandhed som vi har bag os og med os. Ja det er den tro der er fortegnet for hele evangeliet og som vi kan forstå Kristendommen ud fra.

"Når i får Menneskesønnen ophøjet, da skal I forstå at jeg er den jeg er" Siger Jesus. Han sætter os i det lys at vi skal forstå at Jesus er "Den jeg er". Det henviser til Moses der spurgte Gud om Hvem Gud er. Og Gud sagde: "Jeg er". "Jeg er" er oversættelsen af ordet Jahve. Og i Johannesevangeliet er der flere steder, hvor Jesus spiller på 2. Mosebog 3,14. Han siger"jeg er" Livets brød, verdens lys, den godehyrde, opstandelsen og livet, vejen og sandheden og livet, det sande vintræ. Ved ophøjelsen menes at Jesus kommer til at sidde ved Guds højre hånd. Det sker ved himmelfarten. Når han således sidder ved Guds højre hånd efter opstandelsen og opfarelsen til Himmelen kan han sende Talsmand, Trøsteren , Helligånden, sådan som det sker i Pinsen.

Jesus udtaler at han kun siger det han har lært af Faderen. han har læst Det Gamle Testamente" og kender det. Der står det han har lært. Måske har han også ved sin præeksisstens været ét med Faderen, så Gud direkte har talt til ham og lært ham hvad der er Guds vilje og mening med ofringen af sønnen. Jesus er jo sendt af Gud og derfor kender han Gud. Jesus er ikke ladt alene, men siger og gør det han har fået besked på. Det der er godt i Guds øje. Ved sin tale til jøderne kom mange til tro på ham.

De jøder der er kommet til tro på Jesus som Guds søn, som den forventede Messias er Jesus deciple siger han og hvis de bliver i hans ord skal de lære sandheden at kende og sandheden skal gøre dem frie. De skal ikke længere være trælle af synden. Og at være træl af synden er at være uden kontakt til Gud. At vende Gud ryggen er at være syndens træl. Vi er syndens trælle når vi ikke elsker Gud af hele vort sind og hele vort hjerte og når vi ikke elsker vor næste. Og vi er syndens trælle når vi ikke tror på at Jesus bærer vore synder. At han tager vore overtrædelser på os i vore sted, så vi er i nådens favn. Gud er barmhjertig mod den som frygter ham. Og den som frygter ham er den som vil gøre det som er Guds vilje.

Men vi er alle syndere. Vi er ulydige og straffen kan være det der opleves som meningsløshed eller en depression.. Men selv om vi både er retfærdige og syndere så er vi mest af alt retfærdige. For jesus tog straffen på sig i vores sted. Vor tro på at Jesus ved dåben og nadveren tilgiver os og forsoner os med ham kan blive svag, eller vi kan miste troen på at vi er tilgivet. Det er vigtigt at vi har gudsfrygt. For Jahve, der betyder: "Jeg er", kan blive meget vred og straffen han påfører os er at vi bliver ladt alene. Og isolation er det værste af alt. For i dette tomme rum vælder al vor skyld op til overfladen og bringer os i nærkontakt med vor skygge og den indre modstander. Vi kan blive paranoide og tro det værste om os selv. Men angrer vi kommer Gud tilbage til os som kærlighed, Den kærlighed vi møder hos dem der holder af os. Og ved bøn kommer vi igen i Guds hænder. Gud vredes ikke for altid. Hans vrede hører op .

Vi er glemsomme og forvirrede og glemmer tit at Gud er med os. At Jesus er med os i sit ord kan være svært at indse hvis vi mister det dyrebareste vi ejer, eller hvis vi bliver syge og mister vores levebrød. Men vi må holde os til dagligt at bede, f. eks. ved at synge salmer vi kender og som i mange tilfælde kan bringe os ud af isolationen og bringe os tilbage i Guds favn. Læsning af Salmerne i Salmernes bog kan virke så vi får et tabt livsmod tilbage. At gå til alters og der overlade vor trængsler til Jesus er en genoprettelse af forholdet til Gud. Du er ikke alene længere også selv om du sidder på en øde ø, men har salmebogen med dig. Sønnen, altså Jesus, bliver i vort hus for evigt. Så vi kan glæde os over Jesus sejer over døden og livets modstander, Satan. Og til pinse kommer Helligånden og knytter os sammen og ingen må overlades til sig selv.

Salmeforslag fra Den Danske Salmebog:

Nr 5: O, havde jeg dog tusind tunger

Nr 339: Vort liv blev reddet

Nr 670: I Jesus søger jeg min fred

Nr 487: Nu fryde sig hver kristen mand

Nr 412: Som vintergrene i afmagt rækker

Nr 24: En vej eller anden, vor Herre ved råd