Prædikener
5. søndag efter påske den 21 maj 2006
Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
Hør nu, Jakob, min tjener,
Israel, som jeg har udvalgt.
Dette siger Herren, som skabte dig,
han, som dannede dig fra moders liv, hjælper dig:
Frygt ikke, min tjener Jakob,
Jeshurun, som jeg har udvalgt!
For jeg udgyder vand over den tørstige jord,
strømme af vand over det tørre land;
jeg udgyder min ånd over dit afkom
og min velsignelse over dine efterkommere.
De skal spire frem mellem græs,
som popler ved vandløb.
Én siger: Jeg tilhører Herren,
en anden kalder sig med Jakobs navn,
og én skriver i sin hånd »Tilhører Herren«
og bruger Israel som hædersnavn.
Dette siger Herren, Israels konge,
han som løskøber det, Hærskarers Herre:
Jeg er den første, og jeg er den sidste,
der er ingen anden Gud end mig.
Hvem der er som jeg, skal udråbe
og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket,
fra dengang jeg grundlagde et evigt folk.
De skal fortælle dem, hvad der skal ske, og hvad der kommer.
Vær ikke forfærdede og rædselsslagne!
Har jeg ikke fortalt og forkyndt dig det for længst?
I er mine vidner: Er der nogen anden Gud end mig?
Er der nogen klippe, jeg ikke kender?
Es 44,1-8
* Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne:
Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.
Rom 8,24-28
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.«
Joh 17,1-11
Kommentarer af Palle Finn Jensen:
I læsningen fra Det Gamle Testamente læser vi :"Er der nogen anden Gud end mig?
Er der nogen klippe, jeg ikke kender?" Det betyder at der er ingen andre guder end Gud, Jahve, som betyder "Jeg er". Alle andre guder tilbedes men den eneste Gud er den Gud der skabte verden og så at den var god. Gud skabte Himlen og jorden. Han skabte alt levende. Alt liv er Guds skaberværk. Hvis der findes noget i verden der ikke er skabt af Gud er det satans værk. Det er tomhed. I buddhismen er målet at være fri for alt begær, fri for at leve men blot være lykkelig. At opnå nirvana er en tilstand eller stilstand, hvor alt er tomt. Det kan læses i Hjertesutraen:
Hjertesutraen
Idet den ædle bodhisattva Avalokitesvara (1) udøver den dybe praksis, visdommens fuldkommenhed, betragter han de fem khandhaer (2), og han ser, at de er tomme for egenværen.
Sariputra(3), her (i virkeligheden) er form tomhed, form er kun tomhed, tomhed er ikke adskilt fra form, form er ikke adskilt fra tomhed; hvad der er form er tomhed, hvad der er tomhed er form. Akkurat det samme gælder følelse, indtryk, viljesytringer og bevidsthed (5).
Sariputra, her (i virkeligheden) har alle begreber (dharma) kendemærket tomhed, de er uopståede (og derfor) uophørte, ubesudlede (og derfor) uafklarede, ikke ufærdige (og derfor) ikke færdiggjorte.
Sariputra, i tomheden er der altså ikke form, ikke følelse, ikke indtryk, ikke viljes- ytringer, ikke bevidsthed. Der er ikke øje, øre, næse, tunge, legeme og tanke. Der er ikke synligt, lyd, duft, smag, berørbart og begreber (dharma). Der er intet øjeelement (og alle de sytten elementer) til og med tankebevidsthedselementet. Der er ingen uvidenhed, ingen udslettelse af uvidenhed (og alle de øvrige betingelser) til og med, at der ikke er fødsel-død og udslettelse af fødsel-død. Lidelsen, dens ophav, dens ophør og vejen dertil eksisterer ikke. Der er ingen erkendelse, ingen opnåelse, ingen ikke-opnåelse.
Sariputra, det skyldes altså bodhisattvaens ikke-opnåelse, at han i tillid til visdommens fuldkommenhed lever uden tankens hylster. Ved fravær af tankens hylster overvinder
han frygtløst vrangopfattelserne og opnår det endelige nirvana.
1. Den vigtigste bodhisattva
2. Menneskets fem bestanddele (khandha): krop, følelser, forestillinger, vilje og bevidsthed
3. Den discipel, der ifølge traditionen var den klogeste
4. Dvs. alle fem bestanddele
Nirvana er altså tomhed. Ifølge buddhismens fire ædlesandheder er Livet lidelse og Dharmaen er vejen til frigørelse fra livet. Lidelse eller som det hedder , dukkha, ophører i nirvanatilstanden. Denne tilstand er at være død, uden begær efter liv og det man er tilknyttet. Ved buddhistisk meditation søger man at finde den bevidsthedstilstand, hvor man ikke hæfter sig ved noget eller nogen. Retfærdigvis skal det siges at for at undgå dårlig karma skal man være barmhjertig og elske alt liv fordi alt er ét ifølge buddhismen. Den bevidsthedstilstand man søger er glæde eller man søger at blive lykkelig. I kristendommen søger man Gud og handler vel mod sin næste, ikke fordi det gavner en selv, men fordi det gavner ens næste, men først og fremmest fordi man skal. Som Kierkegaard skriver i Kærlighedens gerninger siger Jesus: Du skal elske din næste, og du skal elske din næste, og du skal elske din næste. Der er altså lagt vægt på tre begreber, Du, Skal, og Næste.
I buddhismen er der ingen der siger skal . Der er ikke noget ondt eller godt. Der er derimod noget fornuftigt og noget ufornuftigt. Men der er ingen straffende og dømmende guddom
Nå man er ramt af gudsfravær, er man evangelisk set død. Man kan lever i en slags ulykkelig nirvana tilstand, leve i nuet som en buddha, og kan man så bruge buddhistisk meditation i denne tilstand. Mediterer man på barmhjertighed, metta, søger man gennem sin meditation at ønske alle fred og glæde og det er da en god ting at gøre. Men man sidder i en fastlåst meditationsstilling og det er ikke naturligt. Når man er ubevægelig eller stiv er man fastlåst. Man er syg hvis man ikke hele tiden laver små bevægelser med lemmerne. Og efter meditationen kan tankemylderet komme stærkere tilbage.Og gavner mine ønsker om alles vel de som tankerne gælder eller sker der ikke noget ved den øvelse udover at man bliver befriet for dårlig samvittighed?
I kristendommen er målet tro. Det betyder vished der går forud for uendeligheden. Og det betyder fast overbevisning om det der ikke er synligt. Og tro betyder lydighed overfor Gud bud, der kan sammenfattes i det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske herren din Gud og din næste som dig selv. At elske sig selv er at vælge sig selv i sin evige gyldighed og det er Gud der af nåde giver dig tro på dig selv man kan ikke af egen kraft på humanistisk vis vælge sig selv. Valget af sig selv så man bliver etiker i Kierkegaards forstand sker fordi Gud griber ind. Man skal ikke præstere valget, man bliver af nåde forligt med sig selv. Og Gud virker gennem Kristus. Kristus er vintræet og vi er grenene. Vi tilhører Jesus, som er Vejen, Sandheden og Livet. Og kender vi Jesus så kender vi faderen, Gud den almægtige, for Jesus og Faderen er ét. Og at kende Jesus er at gøre hans vilje. Guds vilje er at vi skal blive fuldkommne altså bære god frugt, så vi ikke bliver hugget af men bærer god frugt. God frugt er handlinger. Men vi retfærdiggøres ikke af gerninger eller ved at overholde Guds love. Vi retfærdiggøres af tro. Og at tro er at gøre Guds vilje.At ville ét eller at ville det gode. I kristemdommen er der både ondt og godt. Der er både Livet og livets modstander. Og når vi rammes af afmagt på grund af egne eller andres lidelse f. eks. naturkatastrofer er spørgsmålet om Gud har en mening med lidelsen. Jeg tror det ikke. Jeg er vis på at det ikke er Guds vilje at et jordskælv skal indtræffe og give tusinder en rædselsfuld skæbne. Det er naturens kræfter der blindt medfører naturkatastrofer som jordskælv og orkaner og oversvømmelser når en flodbølge ødelægger tusinder. Der er ikke mening i lidelsen. Eller er der?. Skal vi lære noget af lidelsen så vi i fremtiden kan gardere os. De ulykker der indtræffer ved naturkatastrofer er meningsløse, og en evig optimisme med at alt hvad der hænder en er til opbyggelse. Nogen siger at det man ikke dør af bliver man stærkere af. Det er sikkert ikke rigtigt. Selv om at mange kan berette om hvordan en sygdom kan få dem til at se helt anderledes på livet og sig selv. Men gavner det min næste hvis jeg bliver invalid. Jeg bliver en byrde for andre og er afmægtig i mange gøremål. Jeg kommer måske på plejehjem og er i andres vold. Det bliver andre der bestemmer over mig og jeg mister min frihed.
Tilbage til forholdet mellem budhismen og kristendommen. Spørgsmålet er om Buddha er Djævelen, altså livets modstander. Jeg er bange for det. Men at udnævne alle buddhister til djævlens diciple vil være en forfærdelig forkert dom. Jeg kan kun sige at på grund af forskellene som jeg har skitseret i kort form, så antager jeg at Guds vilje er at vi bliver ét med ham. Og han er et levende væsen. Guds ord siger mig at jeg skal holde mig til Jesus som vejen. Jesus siger at han er Vejen, så jeg adlyder af nåde, det råd han giver, at jeg skal blive i ham og følge ham som et kald. Jesus har kaldt på mig og min vilje gør at jeg adlyder og går på den vej der hedder Jesus. Af guds vilje får man Jesus som lærer og mester og holder op med at bruge buddhistiske teknikker som hjælp til at overvinde nedtrykthed eller ugidelighed. En depression er ulydighed overfor Gud. Den er gudsfravær. Og jeg kan ved Guds kraft beslutte mig til at læse i biblen hvis jeg ængstes eller bliver nedtrykt.
I epistlen nævner Paulus at Ånden går i forbøn for os. Det bringer glæde. Det giver tro. I vor skrøbelighed kommer Ånden os til hjælp. Det fjerner frygt og fortvivlese.Alt virker til gode for dem der elsker Gud. Det får mig til at slappe af og slippe spændinger i kroppen avlet af frygt eller angst. At vi er kaldet er vist. Vi er kaldet til at være ét i Jesus. Det er ikke vore egne anstrengelser der frelser os. Det er Guds vilje om vi bliver frelst eller ej. Det er Guds vilje der danner vor vilje når vi beder: Ske din vilje. For Guds vilje er at alle skal blive frelst. Men der er nogen som ikke tager imod tilbudet om at tilhøre Jesus og være i Guds Faders hænder, som vi blev anbragt i ved dåben. Og det er et spørgsmål om frelse eller fortabelse sker ved prædistination. Jeg tror ikke det er Guds forudbestemmelse at nogen skal fortabes. Kun fortabelsens æt bliver fortabt er der en der har skrevet i en salme. Men forholdet mellem fortabelse og frelse er ikke emnet for denne søndag.
Hovedanliggendet i dagens tekster er at læse i Johannesevangeliet kapitel 17 vers 1 - 11.
Jesus siger til Faderen at han skal herliggøre ham. Om Herliggøre står der i Visdommens bog kapitel 8:
Salomos kærlighed til visdommen
v2 Hende fik jeg kær, og jeg opsøgte hende fra min ungdom,
jeg ønskede, at hun skulle føres hjem til mig som min brud,
og jeg blev betaget af hendes skønhed.
v3 Sin ædle herkomst herliggør hun ved at leve sammen med Gud;
han, der hersker over alting, har fattet kærlighed til hende,
Vi ser altså at visdommen er herliggjort ved at leve sammen med Gud. Visdommen er en brud som Salomon havde kær. Og der står at Gud havde kærlighed til visdommen. Og vi ved at kilden til al visdom er gudsfrygt. Så visdom eller erkendelse af Sandheden ligger i at vi frygter Gud så vi bliver ét med ham.
I Johannse kapitel 12 står der:
v27 Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. v28 Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.«
Det vil altså sige at Jesus lever har levet og skal leve sammen med Gud. Og at han har herliggjort Faderens navn kan han i kraft af at Jesus levede sammen med Gud allerede fra Himlens og Jordens skabelse. ja den treenige Gud var der allerede før skabelsen.. Jesus var levende også i Det Gamle Testamente. Det er Jesus der henvises til i Davids salmer når ordet Herren bliver sagt. Det danske ord herlig kommer af plattysk herlik og middelaldertysk herlich. Herlig er bygget op af her og lig (tysk hehr fornem) beslægtet med herre; egl 'fornem, ophøjet'. At Jesus altså herliggøres betyder at han bliver Herre og at Gud har herliggjort Jesus betyder at Jesus i al evighed har været og er og bliver Herren. Herren er den fornemme som man adlyder og som befaler. Herren Jesus har magten nu og i al evighed.
Et ord der har en negativ betydning i mange sammenhænge i Jesus ord er verden.
I 5 Mosebog kap 32 læses:
v16 De æggede hans vrede med fremmede guder
og vakte hans trods med afskyelige ting.
v17 De ofrede til dæmoner, som ikke er guder,
til guder, de ikke før havde kendt,
nye guder, der lige var kommet til,
jeres fædre kendte ikke til dem.
v18 Den klippe, der fødte dig, forsømte du,
du glemte den Gud, der bragte dig til verden.
I forbindelse med bringe til verden forstås at føde. Og det ses at hvis vi glemmer den som har født os ved dåben, altså genfødt ved Helligånden, så vredes Gud.
I salme 24 læser vi:
Jorden med alt, hvad den rummer,
verden og dens beboere, tilhører Herren,
v2 for han har grundlagt den på havene,
grundfæstet den på strømmene.
Og når alt hvad Jorden og resten af verden rummer tilhører Herren så er det godt.
I ordsprogenes bog kap 24 står der:
v22 Adlyd din far, det er ham, der har sat dig i verden,
ringeagt ikke din mor, når hun er blevet gammel.
Så er det et krav om at vi skal elske og ære vor biologiske fader og moder, fordi det er dem der har bragt os til verden, eller givet os livet
I Visdommens bog kapitel 4 står der:
v13 Da han nåede fuldendelsen, havde han på kort tid levet længe;
v14 for hans sjæl havde Herrens velbehag,
derfor hastede den bort fra den onde verden.
Folkene så det, men fattede det ikke,
de lagde sig ikke på sinde,
v15 at han viser nåde og barmhjertighed mod sine udvalgte
og retter blikket mod sine fromme.
v16 Den retfærdige, som døde, skal dømme de ugudelige, som lever,
den unge, som tidligt nåede fuldendelsen, skal dømme den uretfærdige
trods hans høje alder..
Her kan vi se at verden er ond eller at der er en ond verden. Men der må så logisk set også være en god verden, der eksisterer samtidig og sammen med den onde verden.
I Visdommens bog kapitel 9 står der:
Salomos bøn
v1 Mine fædres Gud, barmhjertighedens Herre,
du, som har skabt alle ting ved dit ord
v2 og med din visdom har sat mennesket i stand til
at herske over de skabninger, du har ladet blive til,
v3 at styre verden med fromhed og retfærdighed
og holde dom med retskaffenhed:
.
Her ses at menneskene har fået den opgave at styre verden. At menneskene har ansvaret for hele den skabte Jord, og at det er mennesker der skal holde dom med retskaffenhed. Vi har magten til at styre over alle de skabninger der er til. Vi har ansvaret for udviklingen, evolutionen.
I Lukasevangeliet læser vi om Jesus fødsel:
v1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
Her er verden den del af Jorden som den Romerske kejser rådede over. Men hvad med andre kontinenter, som man ikke kendte noget til. Så det er et spørgsmål om Verden i Det Ny Testamente, kun betyder den verden som evangelisterne og brevskriverne kendte til. hvad med Amerika og Australien. Det rejser spørgsmålet om missionsbefalingen kun gjaldt den verden der var kendt i Mellemøsten. Og det rejser det spørgsmål om det var hensigten at hele den runde jord skulle evangeliseres, eller om de gamle kulturer også her i Norden skulle gøre sig fri fra deres religioner. Er alle religioner lige gyldige? Og er målet det samme, nemlig at Give mennesker livsmod og kærlighed og glæde.
I Johannes kapitel 9 står der:
v5 "Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.«
Her må verden forstås som den tid hvor Jesus er til som et jordisk væsen. Og mens han lever på jorden er han til frelse for verden, altså også alle andre skabinger end mennesker får gavn af hans lys, for menneskene har jo fået ansvaret for hele jorden og universet.
Ordet verden bruges mange gange i Johannesevangeliet. Og verden betragtes som et syndigt og ondt sted hvor menneskene bor.
I Romerbrevet kapitel 12 står der:
v2 Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.
Det betyder at det ikke er den verden vi møder i vores liv på jorden vi skal tilpasse os. Vi skal ikke tilpasse os hvad som helst for verden er ond.
I Korintherbrevet skriver Paulus:
Guds skjulte visdom
v6 Dog, visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere. v7 Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. v8 Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. v9 Men som der står skrevet:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
v10 det har Gud åbenbaret for os ved Ånden.
Det betyder altså at det ikke er vore egne erfaringer med os selv og andre mennesker der giver visdom, men det er den visdom som åbenbares af Ånden.
Det der er herliggørelsens resultat er at Jesus kan sende Talsmanden, Trøsteren, eller Helligånden, til os mennesker så vi erkender Guds skjulte visdom,
I 1. Korinterbrev kap 1 siger Paulus:
v28 og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, v29 for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. v30 Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, v31 for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet.
Det sidste vi hører af dagens evangelium er at Jesus siger at diciplene er kommet til tro på at det er Gud der har sendt Jesus til den syndefulde verden og at disciplene ikke er af verden. Han beder for dem som har erkendt at Jesus er udsendt af Gud og at Jesus har givet Guds ord videre til disciplene. Det er dem han beder for. Han vil ikke bede dem som nægter at erkende eller tro på at Jesus er Gud søn. Han beder for dem fordi de selv om de har forstået at Jesus er sendt af Gud og er ét med Gud så er de stadigvæk i verden, som er ond og syndefuld. Det er først når de ved deres opstandelse efter deres død at de ligesom Jesus blev herliggjort, at de bliver herliggjort. Vi dør hver gang vi går til alters og modtager blodet og legemet, Vi dør ved deltagelse i nadveren og vi bliver oprejst igen og er så ét med Kristus. Og herliggjort betyder at vi bliver ét med den treenige Gud, at vi bliver Herrer, altså har magt over vores eget liv, har styr på os selv og har myndighed overfor andre søgende. De får ligesom Jesus magt til at tilgive syndere. Men de bliver aldrig mellemmænd mellem Jesus og den søgende der har behov for syndernes forladelse. Det er Jesus selv der tilgiver og forsoner sig med os syndere ved nadveren og dåben. Ved dåben kommer vi til at tilhøre Jesus og bliver dræbt og genfødt ved helligånds ild og vand.
Jesus beder for de udvalgte at de må holde fast i det navn Gud har givet Kristus.Og det navn Gud har givet Kristus er Emmanuel. Det betyder "Gud med os", og navnet navnet er Jesus og det betyder:"Herren frelser". Så når vi bekender os til Kristus så ved vi at Sønnen frelser ved at tilgive og forsone sig med os så vi er frie mennesker.