|
Prædikener
6. søndag efter påske den 28. maj 2006
Denne hellige lektie skriver profeten Joel:
Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
jeg vil udgyde min ånd i de dage.
Jeg sætter tegn på himlen og på jorden,
blod og ild og røgsøjler.
Solen forvandles til mørke
og månen til blod,
før Herrens store og frygtelige dag kommer.
Og enhver, som påkalder Herrens navn,
skal frelses.
For på Zions bjerg og i Jerusalem
skal der være redning
som Herren har sagt
for de undslupne, som Herren kalder på.
Joel 3,1-5
* Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne:
Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? som der står skrevet:
»På grund af dig dræbes vi dagen lang,
vi regnes for slagtefår.«
Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
Rom 8,31b-39
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Jesus sagde: »Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«
Joh 17,20-26
Kommentarer:
Jesus siger, at han beder for, at vi alle må være ét, ligesom Jesus og Faderen er ét. Men det er ikke målet. Målet er, siger han, at vi må blive ét, for at verden skal forstå at Jesus er Guds udsendte. Så det vi gør, når vi er ét med hinanden, er at vi elsker hinanden, og at dette må virke, for at andre, der ikke er kommet til tro, må komme til tro på at Jesus er den ventede messias, at han er menneskesønnen. På samme til helt og fuldt menneske og helt og fuldt Gud. Det er altså for at det skal være til opbyggeligelighed for andre, når de ser at kristne elsker hinanden.
Jesus siger også at "den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig".
Det er altså fordi at verden, dvs alle ikke kristne, må komme til indsigt i at vi kristne er ët, at Jesus lever i os og Gud lever i Jesus. Alle mennesker er målet. Men dette må vil aldrig kunne nås, for mange har andre guder og livsgrundlag, som de ikke vil fravige, så vi skal ikke forvente at hele verden vil blive kristen. Men begrundelsen for at vi er blevet herliggjort, dvs at vi er blevet herrer i eget hus, så vi har Gud med os og ingen magter eller psykiske tilbøjeligheder, skal skille os fra Guds kærlighed, altså begrundelsen for, at vi er blevet herliggjort, ligesom Jesus er herliggjort ved sin opstigen til himmels, er at verden må forstå at at Gud har udsendt Jesus, og at han og faderen elsker verden på samme måde, som faderen har elsket Jesus. Det som det handler om er jo, at vi kan vide os elsket og godkendt af Gud gennem Jesus. At på trods af at vi er ulydige fra tid til anden, så får vi tilgivelse og bliver forsonet, dvs vi får forholdet til Gud genoprettet, når vi hører ordene om at vore synder er os forladt.
Når vi er forladt af Gud, er vi på Herrens mark og gør ikke det, som er vor faders vilje. Men selv om vi har vendt ryggen til Gud, så kan vi ved Guds nådelige indgriben komme til fornuft og bede til Gud. Og at bede til Gud er en tilstand af gudsnærvær. En tilstand hvor vi føler og erkender, at Gud er os nær. Han er nær i vort åndedrag, i vort pulsslag, i vor hjertes banken, i vore tanker. Hans kærlighed bor i os. Det kan også udtrykkes ved, at himmeriget er os nær. Ja Himlen er både inde i os, og den omsluter os.
Jesus lover os, at når vi tror skal vi se hans herlighed. Det vil sige hans herredømme, hans magtfuldkommenhed, at se Guds ansigt, som vi ser det, når velsignelsen lyder.
Jesus ærinde var bl. a. at gøre Guds navn kendt. Og i det gamle testamente er der mange navne for Gud. Et af dem er Jahve. Det betyder herre. Herren er den, der har magten til at give anvisninger på, hvordan vi skal leve. At vi skal elske herren vor gud er det første bud. Det andet bud som er det første lig er at vi skal elske vor næste som os selv. og når vi har kraft til at elske andre så er vi befriet for selvoptagetheden. Når vi elsker gud er vi fri for at kredse om os selv, og vi har et kald, nemlig at vi skal elske hverandre. Og det skal vi for at verden, som kan synes ond, hård, ubarmhjertig, skal forstå at Gud elsker verden. Den brogede verden er elsket af Gud. Vi ser det i skabelsesberetningen, hvor Gud efter at han har skabt verden, så at den var god.
Gennem Jesus himmelfart forventer vi nu Helligåndens komme Pinsedag. Talsmanden og Trøsterens komme. Jesus er Herre, har magten, over alle de ting, der kan adskille os fra Gud, og meningen med det hele er, at hele verden skal blive ét i Kærlighedens navn. Så vi kan forvente at vi selv hver især bliver herliggjort, på samme måde som Jesus er herliggjort. At komme til tro er en langvarig process. Troen udvikler sig, somme tider bliver den svag ,men den er i vorden. Troen er under tilblivelse. Jesus og hans tjenere arbejder døgnet rundt med det mål, at vi alle skal blive forenet i kærlighed.
|
|