16. søndag efter trinitatis den 1. oktober 2006



	Prædikener 16. søndag efter trinitatis den 1. oktober 2006 Salmisten skriver: Herre, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med. Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre; bagfra og forfra indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig. Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det. Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast. Siger jeg: »Mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig«, så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset. Sl 139,1-12 * Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne: Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden, for »alt har han lagt under hans fødder« – og når det hedder, at alt er underlagt, er det klart, at undtaget er Gud, der har lagt alt under ham. Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle. 1 Kor 15,21-28 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.” Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.« Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér. Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde: »Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« svarede de. Jesus brast i gråd. Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?« Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.« Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham. Joh 11,19-45 Kommentarer Som følge af det citerede nedenfor af Jeremias, skal jeg undlade at skrive en udlægning af dagens tekster. Den tid er forbi hvor det skulle være nødvendigt Jeremias: "Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd." Jer 31,31-34 Salme nr 1 i Den danske Salmebog af Grundtvig: Guds menighed, syng for vor skaber i løn! -engle synger med- Han gav os til frelser sin enbårne Søn. Så liflig lege vi for vor Herre! Slå harpen, du fromme salmist på jord, -strengen er af guld- for Jesus, vor konge, Guds levende Ord! Så liflig lege vi for vor Herre! Da høres de glødende tungers røst, - Ånden er os nær- som bringer os altid den evige trøst. Så liflig lege vi for vor Herre! Du får en historie skrevet af mig forleden dag: Jordens undergang Nu skal det åbenbares hvad englen tænkte på ved aftenstide den 3. maj i år Hun har nemlig hvisket mig i øret sin hemmelighed ikke for at jeg skulle tie det er jo ikke derfor nogen fortæller en hemmelighed. Nej hun ønskede at det skulle blive sagt Der er så mange falske profeter sagde hun vejrprofeter, prognosemagere som læger og økonomer men hvad de gør deres bedste og af og til bliver det selvopfyldende profetier Nok ikke for vejrprofeternes vedkommende men læger og økonomer. De har det med at spå og det tjener mange deres penge ved men pyt. Det med penge er ikke så interessant hvis man da ikke lige står og skal købe smøger i kiosken og ikke har fem flade ører Så skal man have kredit og hvem er kreditværdige nu om dage Ja undskyld jeg snakker stadig om penge men det er nu ikke den hemmelighed jeg vil røbe Nej der er en gammel enkemand oppe i Norges bjerge og han kan se ind i fremtiden han bruger ikke tarotkort selv om de har en påviselig sandhedsværdi Det er ikke bare kortlæggerens ubevidste den joker man altid spiller ud der melder bud om fremtiden nej enkemanden, hos ham melder jeg mig med jævne mellemrum og siger ham hvad han ønsker at vide om fremtiden Og så fortæller jeg ham det har jeg viden om og jeg flyver rundt oppe i himlen med sølverglinsende vinger af drømme Jeg har hørt fra ærkeenglen Michael at jorden går under den 15 april 2046 og det sker med sådan et brag at jeg ikke kan finde noget at sammenligne det med Et tordenskrald er som en bi der summer i denne sammenligning Kierkegaard sagde at hvis jorden gik under på hans tid ville der blot blive reageret med et suk men jeg siger dig idet der jo er sket både dette og hint siden hans tid at lufttrykket fra de råb der bliver udstødt af de udstødte blæser Nordstjernen omkuld og får den til at dejse ned i Limfjorden af bare befippelse så eftersom jorden og dermed Limfjorden er gået under så ved Nordstjernen ikke hvor den skal gøre af sig selv så den bliver rådvild Den har ikke nogen at snakke med for nordstjernen kan ikke snakke Stjernerne mistede mælet da man opfandt krudtet og så har de kun haft deres klare øjne at glippe med nej hvad Nordstjerne vil gøre det vil jeg ikke fortælle for det er ikke så væsentligt og jeg ved jo også kun det jeg har fået fortalt på engletorvet hvor Mikael stiller sig op på en ølkasse hver lørdag formiddag når der er torvehandel for hele engleskaren Sidste lørdag var det at Mikael sagde hvornår jorden går under og det ved du altså også foruden ham der oppe i Norge. Ryster det dig eller lader det dig kold måske vil du indvende at jorden gik under ved renaissancen eller da første verdenskrig brød ud eller holocaust den 11. sep for nogle få år siden eller da du sidste lørdag skulle til fest og skulle finde dit slips og da du endelig fandt det kunne du ikke huske hvordan man binder en slipseknude Da gik jorden under for du måtte gå til bryllupsfesten uden slips og du var for stolt til at spørge naboen om han ville binde slipset Og så sad du der ved bryllupsfesten og græmmede dig Og folk grinende og gjorde nar og du havde vrøvl med dørvogteren som kun lod dig komme ind fordi du stak ham en hund Så sådan går jorden under mange gange Men den går altså under sådan for alvor på førnævnte dato efter vor tidsregning Men du må ikke fortælle det til nogen lad det blive mellem os Og vi har jo fået at vide at når jorden går under Så sker der tegn i sol og måne Derved kan vi kende hvornår det sker Og så kommer manden med leen og bringer dig for dommeren Og ham kender du Han er en barsk gut Der ved alt og aldrig tager fejl. Hvad skal du så gøre til den tid ja du kan prøve som med ham dørvogteren Han er vel ikke ubestikkelig og det er da et forsøg værd hvis du ellers husker at lægge en skærv til side. Palle Finn Jensen