Påskedag den 23. marts 2008
Salmisten skriver:
Luk retfærdighedens porte op,
jeg vil gå ind og takke Herren!
Her er Herrens port,
her går de retfærdige ind!
Jeg takker dig, for du svarede mig
og blev min frelse.
Den sten, bygmestrene vragede,
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk,
det er underfuldt for vore øjne.
Denne dag har Herren skabt,
lad os juble og glæde os på den.
Herre, frels dog!
Herre, lad det lykkes!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Vi velsigner jer fra Herrens tempel.
Herren er Gud, han skal give os lys.
Lad festprocessionen danne kæde
helt op til alterets horn!
Du er min Gud, jeg takker dig,
min Gud, jeg priser dig.
Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
Sl 118,19-29
eller
Salmisten skriver:
Jeg blev stødt ned og var ved at falde,
men Herren kom mig til hjælp.
Herren er min styrke og lovsang,
han blev min frelse.
Der lyder jubel og sejrsråb
i de retfærdiges telte:
Herrens højre hånd bringer sejr,
Herrens højre hånd er løftet,
Herrens højre hånd bringer sejr!
Jeg skal ikke dø, men leve
og fortælle om Herrens gerninger.
Herren tugtede mig hårdt,
men han overgav mig ikke til døden.
Sl 118,13-18
* Epistlen skriver apostlen Peter i sit første brev:
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer, som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid. Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.
1 Pet 1,3-9
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne. »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«
Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.
Matt 28,1-8
Mine bemærkninger.
Voldsomt er det. Der sker et jordskælv. Intet mindre. Det er den største begivenhed i i verdenshistorien.. At Jesus er i live, selv om han var død. Han er stærkere end døden.Er der noget, der overgår den begivenhed? Vi kender det, fra når vi har været til en begravelse. Når begravelsen er overstået, og vi samles til middag eller kaffe I familiens skød. Så bliver vi kåde. Vi bliver jublende glade. Ja euforiske. For vi ved nu at vor kære far eller mor nu er i gode hænder. Om det er en evig dyb søvn vor kære er trådt ind i, eller at det er en evig sommer hos vor Gud ved vi ikke.
Det er også noget af et jordskælv der sker, billedligt talt., når vi kommer til tro. De fleste af os mister troen i puberteten. Men Gud slipper os ikke. Han er selve stædigheden. Han slipper os ikke, selv om vi ikke tror på det vrøvl, der står i biblen. Men den dag kommer, hvor vi kommer til tro igen., så er livet en fest. Hver dag . Fra morgen til aften.
Vi kan være levende begravet i mange år. Men når vi kommer til tro på os selv så er det selveste Gud, der har grebet ind. Han sender sine medarbejdere ud. Og det menneske, der arbejder i Kirkens korshær, har takket være sin tro på Gud, og dermed har tro på sig selv og mennesker, syrke og kraft til at hjælpe de udstødte. G
Kirkens Korshær giver gratis husly. Her kan vi være trygge. Narkomaner eller drankere har et sted at gå hen.
Herren tugter os måske hårdt. Men når vi er er prøvet, lutret i ild, er det for at glæden skal blive endnu større
Den store glæde, når en bekendt fortæller, at at han nu har det godt, gør os virkelig glade. Jesus har langfredag være igennem ubeskrivelig lidelser. Men de er overstået i dag.Det ER højtid. En superglæde griber os. Sådan glæder vi os med boblende livsglæde og appetit, at ord ikke slår til. Lad os skåle og udråbe et tusindfoldigt hurra. Danse og spille og synge.
Livet er i blomst. Træerne i byen står på spring. Hos dem, som har have, pibler livet frem. Påskeliljerne blomstre i byens parker. Til glæde for alle de, som bor i lejlighed og ikke er haveinteresseret, har byens parkforvaltning gjort deres arbejde. Til fryd for børnede fra vuggestuer og børnehaver. Til fryd for dem, der daglig løber en tur i parken.
Hvor går vi hen, når der ikke er nogen steder at gå hen. Vi går i kirke. Hver søndag, hele året, er det påskedag. Men vi skal have fest.I dag og i morgen. Og resten af livet. Vi gør jo ikke andet end at TRO. Hvert åndedræt er et mirakel. Tænk at vi vi kan trække vejret. Sådan en almindelig ting, som at trække vejret er en fantastisk ting at kunne. Ved hvert åndedræt vi foretager, er jo fordi vi har Gud i vore hjernevindinger. Ved indånding kan vi sige til os selv: "Du har mig kær". Ved udånding kan vi sige til os selv: "Du har mig kær"
Lad os gentage Davids salme:
Jeg blev stødt ned og var ved at falde,
men Herren kom mig til hjælp.
Herren er min styrke og lovsang,
han blev min frelse.
Der lyder jubel og sejrsråb
i de retfærdiges telte:
Herrens højre hånd bringer sejr,
Herrens højre hånd er løftet,
Herrens højre hånd bringer sejr!
Jeg skal ikke dø, men leve
og fortælle om Herrens gerninger.
Herren tugtede mig hårdt,
men han overgav mig ikke til døden.
.Sejrsråb kan vi udtrykke på mange måder. Gå i en skov og råbe af fuld hals, det vi har lyst til at råbe.
Uden at andre end himlens fugle og træerne hører det. Fejre at det trods alt blev vinter i år. Den hvide sne gengiver det kunstværk, naturen, som ingen anden end Gud gennem evolutionen har haft stædighed og vilje til at sætte i gang.
Hvad skal vi sammenligne Guds nærvær med. En gensidig forelskelse. En forelskelse får hjertet til at slå kolbøtter. Alt er smukt. Selv i mudderet kan vi se skønheden. En forelskelse varer ikke evigt. Men Guds vilje og stædighed opretholder forelskelsen til Livet selv lige indtil enden.
Og sidder du i mørke, så skal du vide, at fryden, når det går over, er så fantastsik, så overstrømmende, så kolosal, at du aldrig vil glemme det. Din livsforelskelse vil vare evigt. Så HOLD UD. Den dag kommer, hvor det også bliver Påskedag for dig hver dag.
Og i gudstjenesten hele året, hvor vi kommer med alt det der tynger os, får vi helt konkret Guds kraft og styrke.Hver gudstjene er en fest. Hver søndag er der fest. For Gud giver aldrig op.
Og gennem nadveren, som er en forening med Jesus, forvandles vor mismods vinter
til en evig sommer hos vor Gud.
Og hvad er egentlig en definition på en prædiken? Ifølge Nudansk ordbog " en lang trættende tale.
Vi gider ikke høre på alt det præsteævl. Men vi kan tage en lur, mens præsten prædiker, Og udtrykke vor taknemmelighed over at være elsket i salmesangen. Den dag kommer, hvor nadveren er en multimedie begivenhed, der også kan få de levende til at gå i kirke. Børn forstår det. Enfoldige forstår det.
En fryd uden ende vil gribe os.
Amen