Prædikener

Anden Påskedag den 24. marts 2008



Salmisten skriver:
Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
du sikrer min lod.
Målesnorene tildelte mig herlige steder,
jeg kan fryde mig over min ejendom.
Jeg vil prise Herren, som råder mig,
ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
Jeg har altid Herren for øje,
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
ja, mit legeme skal bo i tryghed.
For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
din fromme vil du ikke lade se graven.
Du lærer mig livets vej,
du mætter mig med glæde for dit ansigt,
du har altid herlige ting i din højre hånd.
Sl 16,5-11


* Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne:
Når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.
Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.
1 Kor 15,12-20

eller



Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger:
Peter tog ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. Og vi er vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem. Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spist og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde.«
ApG 10,34-41


Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde. Disciplene gik så hjem igen.
Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du?« Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester. Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.« Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende.
Joh 20,1-18


Mine bemærkninger:

Maria stod udenfor graven og græd. Det er da ikke så sært. Men hvad for en en af Mariaer er det der græder. Jo det fremgår af det sidste af hvad der står skrevet. Det er Maria Magdalene. Alstsa ikke jomfru Maria, hans mor. Men hvem ka. Jo mit lille bibelleksikon ka.: "Maria Magdalene, dvs fra Magdala. Hun overværede Jesu korsfæstelse og begravelse og var også blandt de kvinder, der den første dag i ugen gik ud til Jesu grav for at salve den døde, se Matt. 27,56 med paraller.; Matt. 28,1 ff. med paraller; jvf. Joh. 20,1 ff., hvorefter hun var alene ved graven. Lukas 8,2 fortæller, at Jesus havde syv ånder ud af hende. Senere er hun blevet identificeret med synderinden i Lukas 7, 36 ff. "

Så har vi noget at lave denne anden påskedag. Rode rundt i Biblen. Læse og blive klogere. Få genopfrisket hukommelsen.

Hvis vi da ikke går ud og får noget frisk luft i lungerne. Får noget tiltrængt motion. Det siges at være sundt. For sjælen. Sjæl betyder liv. Livets kilde ligger i Afrika. I Rwanda. Men hvor var det vi kom fra? Jo, det var hende Maria fra Magdala. Det må være en by. Mon den eksisterer endnu? Vi kan jo Google det. Øjeblik!

I wikepedia, det online liksikon, som altid popper op, får vi grundig besked. Her er det:

Teorier om Maria Magdalene

Der er mange teorier om hendes rolle i forhold til Jesus og hans disciple, som – ifølge den almindelige opfattelse – ikke kan læses ud af Bibelen:

* Hun var en synderinde eller skøge som blev frelst.
* Hun var apostlenes apostel, en mester i sig selv.
* Hun var Jesus kone eller elskerinde, den højtelskede discipel og sågar mor til Jesus efterkommer.
* En kvinde ved navn Maria var ifølge bibelen søster til Lazarus og Martha, og nogle mener, at hun er den samme som Maria Magdalene.

[redigér] Mange opfattelser af Maria Magdalene

Den angrende synder som frelses og senere helgenkåres

Ifølge den romersk-katolske kirke var Maria Magdalene en skøge som Jesus jog syv dæmoner ud af, hvorefter hun angrede, salvede Jesu fødder og fik tilgivet alle sine synder. Efter Jesu død og opstandelse blev hun sat på en båd uden årer sammen med Martha, Lazarus, Sidonius og liget af Anna. Denne båd skulle ifølge legenden have landet ved en kyst i Sydfrankrig, enten ved byen Saintes-Maries-de-la-Mer eller ved Marseille. Hun skulle have medbragt en tjenestepige ved navn Sarah, som stadig dyrkes af Romaer i dag. Tiden indtil sin død tilbragte Maria Magdalene i dyb bøn, uden anden føde end nadveren, som blev bragt til hende hver dag af engle, i en hule ved Sainte-Baume.[1]

Skøgen

Nogle mener, Det Nye Testamente giver grund til at tro, at Maria Magdalene var en skøge: Den kvinde som syv dæmoner var faret ud af (Luk 8,2) nævnes med både navnet Maria og tilnavnet Magdalene, mens den kvinde, som salver Jesus i farisæerens hus (Luk 7,36-50) Joh 12,3 er Lazarus' søster Maria (Joh 11,2), som ifølge den gængse opfattelse ikke er identisk med Maria Magdalene. I Luk 7,36-50 salves Jesus af en "kvinde, som levede i synd". Det er ikke givet, at dette beskriver den samme hændelse som Joh 12,3, men det er altså herfra, tanken om, at Maria, Lazarus og Marthas søster (som nogle tror er den samme som Maria Magdalene) var en skøge.

Den rige velgører

Den Maria som salvede Jesus fødder, har ikke været en fattig kvinde. Salven var overordentlig dyr, og en af disciplene brokker sig højlydt over at salven spildes på Jesus, når de kunne have solgt den og givet pengene til de fattige. Det er dog, som nævnt, ikke givet, at det er Maria Magdalene, der er tale om.

Et andet sted bliver Maria Magdalene sammen med en gruppe andre kvinder betegnet som velgørere for Jesus, såvel som for alle disciplene (Luk 8,2-3).

En indviet og kyndig ligeværdig, Apostlenes Apostel

Flere steder, bl.a. i Pistis Sophia, fremhæver Jesus Maria Magdalene som værende den, der er nået længst af alle disciplene, og efter hans død er det hende, der forkynder hans lære til de øvrige apostle. Derfor har hun senere fået titlen Apostlenes Apostel. I Maria Magdalene evangeliet fremstår hun som en særligt indviet discipel, og hun forkynder den lære for dem.

“den discipel Jesus elskede” …

At Maria Magdalene og Jesus skulle ha’ været elskende eller endda gift er der ingen sikre beviser for. Johannesevangeliet nævner flere gange den discipel, Jesus elskede. Den almindelige opfattelse er, at dette udtryk hentyder til evangelieskriftets forfatter, apostlen Johannes (bl.a. set i lyset af Joh 21,24), og at der er tale om aseksuel, broderlig kærlighed (Agape). Nogle mener dog, at udtrykket "den discipel, Jesus elskede" henviser til Maria Magdalene (begrundet i en alternativ tolkning af Joh 19,25-27), og at de havde et seksuelt forhold. Andre har dog ment, at det ville være naturligt for en jødisk rabbi, som Jesus kunne anses for at være, at være gift, ja faktisk at det ville være mere unaturligt, at han ikke var det. Langt de fleste kristne mener dog, at Jesus hverken var gift med Maria Magdalene eller nogen anden eller havde andre seksuelle forhold.

Den der viderebragte Jesus slægt

En endnu mere vidtgående hypotese, end at Maria Magdalene og Jesus skulle have haft et seksuelt forhold, er myten om, at den hellige gral skulle være Maria Magdalene, der bar Jesu blod i form af hans afkom . Selv om dette generelt anses for usandsynligt, er der adskillige bøger der har beskæftiget sig indgående med temaet — senest bestselleren “Da Vinci Mysteriet” af Dan Brown

Ja det var en ordenlig smøre. Men det jeg ville undersøge var om Magdala eksisterer endnu. Det kræver lidt mere arbejde. Så vi trækker vejret fornøjet igen og går tilbage til browseren: http://www.ourfatherlutheran.net/biblehomelands/galilee/magdala.htm

Så går tiden godt og byen Magdala er kun en ruin. Se selv http://www.traveljournals.net/explore/israel/map/m1120881/magdala.html.

Forsat glædelig påske!!!!

Amen