12. søndag efter trinitatis 10-08-2008



	Prædikener 12. søndag efter trinitatis 10-08-2008 Tekstrække: ANDEN RÆKKE Denne hellige lektie skriver profeten Jonas: Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Fra fiskens bug bad Jonas til Herren sin Gud: »I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig; fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig. Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over mig. Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig; får jeg igen dit hellige tempel at se? Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. Jeg var kommet ned til bjergenes rødder, jordens porte var for evigt slået i bag mig. Men du, Herre min Gud, løftede mig op fra graven. Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren; min bøn nåede til dig i dit hellige tempel. De, der dyrker falske guder, svigter troskaben mod dig. Men jeg vil ofre til dig med takkesang; jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde. Frelsen kommer fra Herren!« Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden. Jon 2 Epistlen skrives i Jakobsbrevet: Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom. Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme. Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld? Mine brødre, kan et figentræ måske bære oliven eller en vinstok figner? Nej, og lige så lidt kan en salt kilde give fersk vand. Jak 3,1-12 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.« Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.« Matt 12,31-42 Bemærkninger af Palle Finn Jensen: En ond tid kræver tegn. En ond og utro slægt kræver tegn. Altså beviser eller signaler om hvad meningen er med det hele. At forstå det en siger Matthæus genfortæller hvad Jesus engang i fordums tid sagde om bespottelse, og hvad det er vi, hvis der altså er en dom,vi s skal dømmes på engang på en fremtidens dommedag. En afgørelses time. Og vi får at vide at Sydens Dronning skal opstå fra de døde og og være dommeren. Det er altså ikke Jesus der vil dømme. Han dømmer ingen. Han lader den opgave være tildelt Sydens Dronning, som kommer fra syden, måske fra Afrika ved Nilens udspring, der er livets kilde for Ægypterne. Menneskearten opstod et sted i Afrika. De første opretgående Homo Sapiens blev dannet et sted i Afrika, så vidt jeg er underrettet. Så de første skal altså komme til sidst, og det mennesker skal dømmes på, er de ord tungen har sagt. Det må være tungt at være lærer eller præst, for de bruger tungen til at lade sproget få mæle og de må ikke lede en vild. Vi siger det, der er i vort forråd. Og siger det vort hjerte er fuldt af. "Hvad hjertet er fuldt af , løber munden over med". Vi siger det vi har på hjerte. Vi spørger en der kommer og besøger os: "Hvad har du på hjerte" . Det betyder: Hvad vil du? Og så fremsætter vi vor ærinde i et sprogspil eller en talehandling. Det prædikenteksten handler om ,er at vi skal aflægge regnskab for vore ord og handlinger. Til sin tid. Der skal gøres status, og vil skal stå til ansvar. For vort liv. Det vi har gjort. Og har vi nogle aktiver? Noget der kan kaldes godt forråd. Og det har vi. Vi har vor erindring og historie. Lagret i de dagbøger som vi måske har skrevet, de spor vi har lagt ud. Vi skal svare når vi bliver anklaget i retten. Så dommeren kan afgøre, om vi er skyldige eller uskyldige. Den retfærdige dom er så, at Jesus tilgiver vore overtrædelser. Og vi får en at sammenligne os med: Jonas. Det han blev udsat for, var det frådende og vilde hav efter at have været i hvalens bug og blev skyllet op på stranden indhyllet i tang. Jonas fortalte: "Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren; min bøn nåede til dig i dit hellige tempel. De, der dyrker falske guder, svigter troskaben mod dig. Men jeg vil ofre til dig med takkesang; jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde. Frelsen kommer fra Herren!« Hvad er så de falske guder. Det er de guder som f.eks Baal og Beelzebul. Eller er det vore egne guder: Odin, Thor, Balder og Freja. Der er forskel på guder. Nogle er falske og nogle er ikke falske. En falsk Gud frarøver os Kærligheden. Troen på vore medmennesker, os selv, livet, og Gud. En rigtig gud giver os livet tilbage, hvis vi har mistet det. Af nåde. Ikke efter hvad vi har gjort. Men af kærlighed. En kærlig gud tilgiver os vore synder, vor fravenden os fra livet og Gud, som er Kærlighed. Vi har jo også de hellenistiske guder. Er de falske? Jeg ved det ikke. Men de giver troen på vor krop tilbage. Den tro på kroppen som Paulus forsøger at fratage os. Paulus siger at i kroppen er der intet godt. Sikke dog en pessimistisk holdning til vort legeme. Det må være drifterne, vort begær han er ude efter. Og så det vi siger, det som er i vort hjert. Vi udtrykker vore følelser. Og følelser skal man ikke kimse af. De ligger dybt i os. Og som vi føler taler vi. Og de fortæller måske hvad vi mener Vi kan måske komme til at sige, at jeg tænker med maven. At det er vore følelser der hersker. At vi er irrationelle eller imaginære. Og hvis vi føler, at vi er imaginære betyder det, at vort meneskesyn ikke er så let lader sig beskrive eller forklare. Hvis menneskesynet er irrationelt er det ikke rationelt eller fornuftigt. Hvis vort syn på et menneske er at vi er imaginære, forklarer det, at det vi også kan bruge tegn som ikke henviser til noget virkeligt, noget konkret. En analogi til matematikken er, at også ligninger af formen x*x = -1, har en løsning. Altså et svar. Det store spørgsmål, som optager nogle filosoffer, er om vi kan forsvare fornuften. Er fornuften fornuftig. Hvad det så end betyder. Jeg mener at det betyder et et fornuftigt menneske handler med sin forstand i behold. Når vi bliver psykotiske er vi ikke fornufte. Vort virkelighedsbillede er slået sønder og sammen. Så prøver vi at løse problemer, som at slås med vindmøller. Det gjorde Don Quijote. Et eksempel fra litteraturen. Renæssansens epoke. Hvis vi tror, at vi selv er fundamentet for vort liv, er vi guder. Og hvis vort mål med livet at at blive guder, som f.eks nogle New Age religioner siger, så er vor kurs i livet ufornuftigt. Eller for højt. Vi ender som konen i muddergrøften. En fortælling om en kone, der villle være Gud selv og endte med at komme tilbage i muddergrøften. En helgen er en der er hel. En der af den katolske kirke betragtes som fejlfri. Og er Gud fejlfri? Han er ikke en dømmende Gud. En helgen sætter sit liv til for at hjælpe, der hvor nøden er størst, eller som lever uafhængigt af sine begær. Et forbilledligt eksempel på, hvordan vi skal forholde os til de krav, som nød fremsætter. Ved at gøre noget ved det. Der skal mod til at handle, som vi har lært det efter kristendommen. At være modig er det modsatte af fej. At være ved godt mod er at være i godt humør. Og vi bliver i godt humør når noget lykkes. At noget lykkes kan udtrykkes ved at forestillingen træder ind i virkeligheden. Hvad er virkelighed? Det er det der er til. Eksisterer. Det der virker. Også ord eksisterer. Og det er Guds ord, der giver os tro, håb og kærlighed.Og dermed af ren nåde eller generøsitet giver det, vi ikke kan forlange at få. Giver os det som vi kan bygge vort liv på. Giver livet en retning. Og en retning er bestemt af vore pejlemærker. De pejlemærker, der er konkret er fyrtårne, stjernerne, kompassets visning af hvor den magnetiske nordpol befinder sig. Når vi er på gale veje har vi mistet orienteringen. Er ikke klar over tid og sted. Hvor er vi og hvad er klokken. Det skal man vide for ikke at fare vild. Farer vi vild må vi spørge om vej. Hvis der er nogen eller noget at spørge. Jeg for vild i går. Så tog jeg mobilen og ringede til den jeg skulle besøge. Jeg var lige i nærheden af målet. Så gik jeg op til knallerten og hun kom mig i møde og sammen gik vi ned til hendes have. Gik ind af havelågen og jeg var i mål. Fik orienteringen tilbage. At tænke kan drive en til vanvid. Ikke at tænke kan kaldes stilhed eller tomhed. Er vi fornuftige væsener som menneskerettighederne forudsætter? En filosof holdt et foredrag om det som du kan høre her: Kai Sörlanders forsvar for rationaliteten. Hvad skaber sammenhæng i tingene? Det gør relationerne mellem mig og de andre. Mellem elementerne fra to domæner. Hvis noget er godt fungerer det. Hvis noget ikke fungerer må vi se om vi kan reparere det. Hvis vor liv fungerer er der mening i galskaben. Sådan kan jeg afrunde. Gå med fred og glæde.