Oversigt over kommentarer til prædikentekster

1. søndag efter helligtrekonger

1. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Sl 84
Salmisten skriver:

Hvor er din bolig vidunderlig,
Hærskarers Herre!
Min sjæl fortæres af længsel
efter Herrens forgårde,
mit hjerte og min krop råber
efter den levende Gud.
Selv spurven finder sig et bo,
og svalen en rede,
hvor den lægger sine unger,
ved dine altre,
Hærskarers Herre,
min konge og min Gud.
Lykkelige de, der bor i dit hus,
til stadighed kan de prise dig.
Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig,
de som har i sinde at drage på valfart.
Når de drager gennem Baka-dalen,
gør de den til et kildevæld,
efterårsregnen hyller den i velsignelse.
De går fra kraft til kraft
og får Gud at se på Zion.
Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn,
lyt, Jakobs Gud!
Se til vort skjold, Gud,
se på din salvedes ansigt!
En dag i dine forgårde er bedre
end tusind, jeg selv har valgt.
At ligge ved tærskelen til min Guds hus
er bedre end at bo i ugudeliges telte.
For Herren er sol og skjold,
Herren giver nåde og ære.
Dem, der vandrer i oprigtighed,
nægter han intet godt.
Hærskarers Herre,
lykkeligt det menneske, der stoler på dig!

Læsning af epistel/lektie fra
Det nye Testamente
Rom 12,1-5
Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne:

Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag - det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.
I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer.

Dagens evangelium
Luk 2,41-52
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: "Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige." Men han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?" Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.

Eller

Mark 10,13-16
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:
De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Bibelteksterne er lagt på med tilladelse fra
Det danske Bibelselskab

Palle Finn Jensen


De bar nogle børn til ham, og han modtog dem trods menneskers forsøg på at hindre dem i at komme nær Kristus. Sådan modtager han også os når vi ydmyger os og indser at overfor selve Livet er magtesløse når vi står alene. Et barn der har det godt er lydigt. Det gør hvad forældrene siger. Nåh, ja. Vi ved fra vore erfaringer at nemme er børn ikke. Således er vi heller ikke nemme. Vi har nogle af os besvær med os selv. Vi har besvær med at tilpasse os sociale vedtægter. Nogle af os. Nogen har lidt for nemt ved at godtage menneskers krav. At være under kommando betyder at den der har kommandoen også har magt til at skelne mellem godt og ondt.

Hvad er da det gode. For et nyfødt barn er det gode at få mad og omsorg. For en voksen er kravet at man tager sit liv alvorligt og forsyner vor krop med mad og husly. Vi må som voksne tage vare på os selv. Og huske at alt det vi behøver er skabt af den levende natur eller Gud. Livets byggesten er ilt og lys og vand. Vi ved alle hvad det er. Sådan overfladisk set. Men som børn er nysgerrige er vi voksne det også. Vi er nogle Spørge Jørgener. Vi vil vide hvad livets byggesten er bygget op af. I hvert fald alle der er udstyret med en nysgerrig sans.

Og når vi så har studeret biologi og kernefysik står vi alligevel tilbage med spørgsmål om hvad de mindste byggesten egentlig er. Og vi sår som biologer tilbage med spørgsmålet om livet har anden mening end at æde og blive ædt. Det står for mig som om biologien og økologien i sidste instans er en kamp for at overleve og sætte afkom til verden. Hvis vi standser her ser livet temmelig meningsløst ud. Der må være noget mere. Det lille barn kan vise os at det har tillid. Det tror på at de mennesker der er det nær kan give det det det behøver af mad og ly for varme og kulde. men ser vi på et barn ser vi også at det har øjne, der ser. Når et ansigt er foran et spædbarn er øjnene nysgerrige. Barnet ser at der i det ansigt der er overfor det har øjne. Der opstår kontakt.

Barnet har kontakt behov. Og også voksne har kontakt behov. Måske sidder man i en lejlighed og har ikke anden kontakt end internettet og radioen og fjernsynet. Et billede der tilbyder øjenkontakt er en Ikon. En ikon omfatter den beskuende med et omfavnende blik. En kærlighedens omfavnelse. Sådan er det når vi rigtigt møder et menneske. Der opstår øjenkontakt. Og det kan biologien og kvantefysikken ikke forklare. God og mild og ærlig kontakt er en gave fra Gud. Fra Livets gådefude ophav.

Vor nysgerrighed går videre. Vi vil vide hvad og hvem Gud er hvis vi er kommet dertil. Svaret får vi når han åbenbarer sig. Og han åbenbarede sig som et menneske i kød og blod og kaldes Jesus. Det betyder den der frelser. Men dog. Hvad frelser han os fra. Han frelser os fra at være vor egen dommer over vort eget og andres liv. Julenat blev vor dommer født. Som et nyfødt barn. Og et nyfødt barn godkender moderen og faderen. Det tror. Hvordan kan et nyfødt barn være dommer. Der må vi huske at evangelierne som helhed åbenbarer Gud som hel. Gud er en. Om han eksisterer eller ej er et forkert stillet spørgsmål. Men vi kan se Krisit ansigt i det menneske vi møder. Hvis han da er fra Gud, som er Kærlighed.

Som Paulus skriver så er vi lemmer på Kristi legeme. Og skulle vi være i tvivl om Jesus lever kan vi blot se på et af hans lemmer. Gå ud på torve og stræder og finde hans ansigtstræk i et menneske der har vor hjælp behov. Ikke at vi skal tage ansvaret for det andet menneskes liv fra ham selv. Og hvis han har opgivet ævret hvad gør vi så. Hvordan bringer vi et menneske der er sat fri gennem Jesus dom og overgivet til mulighedernes rige, som er Guds Rige, til at tage ansvaret for sit eget liv. Gøre det i stand til at vælge blandt alle mulighederne, vis det er der det står.

Når vi står i en valgsituation skal vi fokusere på en opgave. Og hvis et menneske ikke har nogen opgave kan det gå i opløsning over alle de muligheder. Det der frelser er at blive sat ind i en sammenhæng. Den fællesskabsdannende kraft i Gud kaldes helligånden. Guds ånd er den fællesskabende ånd. Vi har behov for at være til nytte. Så det vi kan gøre er at give den anden en opgave. Og den der giver os en opgave er vor næste. Når vi først er trådt ind i guds Rigee kan vi jo sætte os i lænestolen og nyde at være Guds barn. Men et eller andet siger mig at vi ikke kan sidde og meditere i en salighedsrus og blot nyde at være til ret længe. Dagen skal gå med noget meningsfyldt. At give en anden en opgave for at løfte en fælles byrde er en naturlig ting i et almindeligt liv. Og et ganske almindeligt liv med pligter og ansvar er et liv i Guds rige. Guds rige er nærmere end vi tro. Det omgiver os totalt og er i hele det fylde inde i os. På samme tid. Det kan logikken ikke forklare, men det står højt og tydeligt i Johannes evangeliet.

At være barn i Guds øjne er at adlyde budet: Elsk hverandre. Jeg er lige ved at ville prøve at forklare havd det betyder. Betydningen fremgår af Jesu liv som helhed. Lignelserne fortæller om hvad Guds Rige er. Og Guds rige er der hvor mennesker elsker hinanden.

Det brølende erhvervsliv er et konkurrence liv. Her gælder det om at stå sammen for at overvinde modstanderen og det er konkurrenterne. To konkurrenter elsker ikke ligefrem hinanden. Skulle den anden gå konkurs glæder konkurrenterne sig. Ligesom tre småbørn hvor de to rotter sig sammen mod det tredje. Der ser vi i barneland og vi ser det i markedskræfternes frie spil at vi er bidske hunde. Vi er syndere når vi rotter os sammen mod andre. Men konkurence giver jo drivkraft så det hele er ikke så let en sag. Er tre to samfundet Guds Rige. Ikke efter min mening. Når vi kæmper løs i gensidig konkurrence er der tabere og vindere og jeg mærker at dette ikke just er et tegn på Guds rige på trods af at man meget vel kan finde belæg for at der er frelste og fortabte i Matthæus evangeliet.