3. søndag i fasten

1. tekstrække

Læsning fra Det gamle Testamente
5 Mos 18,9-15

Denne hellige lektie skrives i Femte Mosebog:

Moses sagde til Israels folk: »Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; udadlelig skal du være over for Herren din Gud.
De folk, du skal fordrive, lytter til dem, der driver trolddom eller spådomskunst; men det har Herren din Gud ikke givet dig lov til. Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde.«

------------------------------------------------------------------------

Læsning af epistel fra

Det nye Testamente
Ef 5,1; Ef 5,6-9

Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne:

[I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse. For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk - det er det samme som en afgudsdyrker - har lod og del i Kristi og Guds rige.]
Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem!
For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed.

------------------------------------------------------------------------

Dagens evangelium
Luk 11,14-28

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«
Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

------------------------------------------------------------------------



En Bøn:

Herre, hvorfor har du vendt os ryggen
har dine ord været forgæves
har de været for modsætningsfyldte

Du kræver at vi skal leve som lysets børn
Men med krig og kamp i 2000 år
er det ikke din vilje vi har gjort

Vi lever som sultne løver
på spring efter det næste bytte

Når den krig der er nu
er forbi
bryder en ny ud

Herre, vi har gjort jorden til et Helvede
Vi har hørt dine frygtelige ord
Ord om at der skal blive gråd og tænderskæren
Og det er jo netop det
vi oplever nu
Dit ord er lys
Du gentager: I er tilgivet

Men vi lader hånt om din fred
lader vor vrede blusse op igen og igen
Vi er søvndrukne mænd
i gråstribede uniformer

Vi har fået jorden at færdes på
og en storhjerne der har forlænget vore arme
Vi laver våben der rækker tusinder af kilometer
Den tid hvor våben smedes om til plovjern
er ikke vor tid

Vi synker længere og længere ned i dybet
Vi har gjort os til guder
Vi er dog ikke guder men Jætter
Kæmper der kæmper uafsluttelige krige

Vi har et bud fra dig:
Du må ikke slå ihjel
Men det ser vi stort på
Vi har forladt din nådes favn
og gjort os til egne herre

Hvad skal vi stille op med os selv
Hvor får vi modet til at være lysets børn
der kan færdes frit
I frie lande

Den torden vi hører nu
stammer ikke fra dig
Det er Djævelens værk
Vi er Djævlens håndlangere
Kæmper en kamp mod djævle

Det er de sidste tider
jordens undergang er nu
Dommens dag er i dag
Og du hvisker:
Elsk hinanden

Hvem hører disse ord
Ingen
Vi er fortabt
Vi elsker krig og teknologisk fremgang

Dine ord om at du elsker os
gælder ikke mere

Vi er ikke af dig
Døbte og velsignede
Men det lader vi hånt om

Menneskeslægten har udspillet sin rolle
Hvis vi skal dømme efter mediernes udsagn

Der må findes steder
på jorden
hvor der leves et liv i fredens tjeneste

Mørket har sænket sig over vor klode
Der er dog stadig strøm i kontakterne
her

Den dag kommer, ja er nu
hvor du sigter rajgræsset fra hveden
Der grædes meget i disse dage
Af dem der har troet på dit ord
om en ny jord og en ny himmel

Hvor længe vil du vente med at trænge ind i vore hjerter
har du forladt os for tid og evighed
Færdes vi i naturen
ser vi at levende væsner slås
Planterne slås om lyset - det giver lange og slanke stammer
Dyrene slås om føden - det giver livskraftige repræsantanter af arten


Vi slås - og de svageste bugger under
De stærkeste vinder
Men taber dog i dit univers

Herre
Jeg troede at det evige liv var et liv her på jorden
Men jeg ser at det ikke bliver i min tid
Os der lever nu, lever i krigens årtusinder
Hvor længe skal det vare ved
ti tusinder af år med kampe og krige
stjernekrige mod andre galakser

Dystert ser det ud
Vi har ingen chanser
for et godt liv
hvis vi lytter til menneskers videneksplosioner

Vi er ikke skabte til en verden
domineret af hård teknologi
Vi er skabt til et liv i respekt for naturen
Pesticider og anden forurening
tilgiver du ikke
Du har trukket pagten ved dit bord tilbage

Du siger: I ligger som I har redt

Jeg lammer jeres viljekraft
kaster jer i afgrunden
Det er vredens dag
I har intet håb


Dagene bliver længere og længere
Et ørkenvandring er vort liv

Du har dømt os og taget vor dømmekraft fra os
For menneskeslægten er målet nået

Forude ligger et oprydningsarbejde
genrejsning af dit kongedømme

Du lader os glemme gammel nag
Du tilgiver vort uregerlige sind
Du lader dit ord blusse op
Det stråler med solens glans om morgenen
Du lader planterne gro frem
i forårsdragt

Du kender udfaldet af vore ydre og indre krige
Du siger: Fat mod.

Men jeg ryster på hovedet.
Det bliver ikke i min levetid
Hvorfor har du ladet mig blive født
Jeg tror ikke længere på nogen fremtid
Du har forladt os

Sådan er tilstanden
En iskold og blodig verden
Jeg smadrer radioen og fjernsynet
Afbestiller avisen
Bygger et tårn af tidsler
Foretrækker at leve et sted uden nyheder

Er der ikke krig et sted så er der et andet

Sult og fattigdom er dagens kost

Herre vi ved for meget
Vi er ikke skabt til højhed og blæst
Vi er skabt til et liv
i pagt med naturens lov

Din lov har vi taget halvhjertet til os
Vi holder af nåden
men blæser på budet om at vi skal elske hianden
på tværs af alle skel

Hvis du er til, Herre
så giv os kraft til at holde fast ved dit ord
At vi er elsket, trods alt.

Palle Finn Jensen